Har jeg nævnt at jeg er vild med Østerbro om morgenen?
Nå. Men det er jeg, morgenen er noget særligt. Der er en helt særlig stemning om morgenen, nærmest magisk og stille. Mødre og fædre cykler deres børn i vuggestuer og børnehaver, andre har travlt med at komme på arbejde. Jeg møder andre med barnevogne og vi smiler til hinanden. Ham der laver min kaffe til at tage med er sød og venlig og vi udveksler et par hyggelige bemærkninger. Det er vildt hyggeligt alt sammen.
Men når jeg så ser alle de små børn og deres forældre på vej til børnehaver og vuggestuer, så tænker jeg på at i forhold til hvor stærkt de sidste tre måneder er gået, så er der jo ikke længe til. Pyyh, det er jeg slet ikke klar til og kan blive helt i tvivl om jeg nogensinde bliver det. Vuggestue, børnehave og så skole….. -og i de to første, er det efterhånden sådan at man ikke engang kan være sikker på at de får noget ordentligt mad og man må ikke engang give dem deres egen gode og sunde madpakke med mere. Det kan jeg blive helt ked af på forhånd, vakuumpakket mad og at tiden går lidt for stærkt.
Så i dag vil jeg lade tiden gå langsomt, jeg vil spise ordentlig mad (har jo lige fået kassen fra Årstiderne her til morgen) og jeg vil måske smutte en tur rundt om søerne med barnevognen senere i eftermiddag. For Østerbro er nemlig også fantastisk på det tidspunkt :)
Ih den følelse kan jeg godt huske. Men ud i verden det skal de. Kasper er nu over 2.5 og jeg har stadig svært ved at aflevere ham. Det har jeg bare. Men han får den dejligste varme mad i vuggeren hver dag og har søde voksne omkring sig, og den måde han fortæller om de andre børn når han kommer hjem, minder mig gang på gang om at han har sit eget lille liv deroppe, som han elsker. Men det er svært at give slip, gu er det. Heldigvis, ændrer det sig i takt med at dine små pus bliver ældre, og du får nok af barslen. Lige nu skal du da bare nyde at du kan gå rundt med dem.
Jeg tilslutter mig snart barnevognsparaden og glæder mig til morgenturene. Ville dog ønske at vi havde et udbud af kaffebarer på Amager Fælled. Suk. Der ville jeg gerne bo på Østerbro, for ja, der er bare vildt hyggeligt.
KH
Annamette
Annamette, jeg er glad for at du skriver at han har sit eget dejlige liv der i vuggeren. Og at han er glad for det og får ordentlig mad og har søde voksne til at tage sig af ham og de andre små tumlinger. Det gør mig mere tryg at tænke på at mine to små pus engang skal være derude i verden, og indimellem uden mig ved deres side.
Det er så angstprovokerende at man ikke fatter det. Jeg er helt med dig. Og dine to små flæskestege er jo så små endnu, så nyd det så længe det varer. En dag kommer de og siger, mor vi går lige ned og leger. Vildt nok.