Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/august-maaned-vil-jeg/

I august måned vil jeg …

aerteblomster

Juli måned har været god! Virkelig god og fyldt med solskin både den ægte vare og i overført betydning. En måned med sommerferie og masser af tid med min lille familie. Vi trives altså virkelig godt, når vi bare er sammen og har god tid til bare at være. Dét er rart!

August glæder jeg mig også til at tage fat på, og selv om jeg helt ‘glemte’ at lave et “I juli måned vil jeg …” blogindlæg, så skal traditionen da bestemt tages op her igen efter sommerferien, for jeg holder meget af lige at få et lille overblik over de fine ting og oplevelser, som den næste måned skal fyldes med.

Så her kommer; I august vil jeg …

♥ Have en cocktailaften med min søster! Min bog er lige snart på vej til trykkeriet. Jeg er pt ved anden sidste runde korrekturlæsning og så snart den er sendt til tryk – så har jeg en cocktail-date.

♥ Tage en hverdagsfridag helt for mig selv, eller nok nærmere en formiddag og den skal bruges til at læse “Mig før Dig” af Jojo Moyes – gerne i en liggestol i haven. Den ligger på min boghylde med uåbnede sider, og jeg glæder mig til den, specielt efter vores bogsnak her på bloggen i forbindelse med denne bog.

♥ Planlægge og forhåbentlig også booke flybilletterne til en større drømmerejse sammen med Martin, Johan og Julie … Vi drømmer om Asien og har hele fire skønne måneder at gøre godt med i foråret 2015 – mere om de planer i løbet af den kommende tid. 

♥ Lave en masse dejlige æbleopskrifter – jeg har en hel skøn æble opskrifter at gå i gang med, men har også tanker om nye opskrifter jeg skal prøve af. 

♥ Købe små enkle guldørestikker til mig selv – en lille ‘bare fordi’ selvforkælelsesgave. 

♥ En tur til Formland.messen og suge lidt inspiration til mig også. 

Det kunne også være helt sjovt at høre hvad der står på jeres august liste? 

frugt-og-aeg korrekturlaesning

43 kommentarer
  • Anita skrev:
    31. juli 2014 kl. 08:35

    Det er sådan en dejlig kategori, den her! Hyggeligt at høre, hvad du vil og inspirerende, tak

    • Ann-Christine skrev:
      1. august 2014 kl. 12:27

      Mange tak, Anita. Det er jeg glad for du synes :)

  • Finurligt skrev:
    31. juli 2014 kl. 09:00

    Det bliver så spændende med din bog, den glæder jeg mig til at læse.

    Det er sådan en hyggelig tradition med dine “I måned vil jeg”, og jeg tror, at jeg vil kopiere den over på min blog :-)

    Men i august vil jeg; læse sommerferiebogen færdig og starte på en ny. Jeg har ikke læst i et par år(?!), men kom i gang i sommerferien og dét vil jeg gerne fortsætte med. Og så vil jeg cykle på arbejde mindst en dag om ugen – også når DSB er færdig med deres sommerarbejde.

    • Ann-Christine skrev:
      1. august 2014 kl. 12:30

      Gør endelig det! De er super hyggelige at lave og jeg synes det skaber lidt fokus på hvad jeg vil fylde min tid med og huske at nyde de ting også :)
      Hvor dejligt at høre at du har fået læselysten tilbage, den forsvandt også lidt hos mig, i kølvandet på små børn og travlhed. Men jeg elsker virkelig den fordybelse der er i bøger.
      Dejlige august ting du har i tankerne :)

  • Mette skrev:
    31. juli 2014 kl. 09:10

    I august vil jeg:
    * føde en lille, fin, præmatur baby i ca 34+0 da jeg sættes i gang pga komplikationer. Glæder mig til at holde den i mine arme og nyde den første tid
    * opholde mig på OUH og krydse fingre for at Lille-fisen og jeg når at blive udskrevet inden min 30 års fødselsdag og præcis 1 måned
    * Glæde mig over vi i Danmark har mulighed for at få pleje og hjælp sf det offentlige uden at skulle betale vanvittige summer.

    • Ann-Christine skrev:
      1. august 2014 kl. 12:33

      Nårh, jeg bliver helt rørt! Det er jo en helt særlig august måned I går i møde og jeg ønsker jer alt mulig held og lykke og masser af ro til bare at stornyde den lille, lille fine baby. Jeg håber I får et skønt ophold på sygehuset – og enig, det er helt bestemt værd at sætte stor pris på.
      Mange kærlige hilsner
      Ann-Christine

      • Mette skrev:
        6. august 2014 kl. 12:20

        Mange tak – fødslen var hurtig og lidt turbulent, men Lille frøken fis kom til verden i mandags i 34+1 og er en sej lille en på 1940g. Så nu nyder vi hende det fantastiske lille væsen her på mor-barn afsnittet og glæder os over hendes små fremskridt :-)
        Kh Mette

        • Ann-Christine skrev:
          7. august 2014 kl. 07:37

          STORT tillykke med jeres lille seje datter!

          Hvor er det bare dejligt at høre at alt gik godt og at I har det godt begge to.
          Kh Ann-Christine

    • catrine skrev:
      31. juli 2014 kl. 16:49

      Nårh, jeg ønsker al mulig held og lykke til jer.
      Dejligt du er fuld af kærlighed til de planer :-)

  • 31. juli 2014 kl. 09:28

    Glæder mig til at se hvilke guldørestikker du finder, da sådan et par helt enkle fine nogle også er på min august-ønskeliste. Sådan nogle der nærmest kan sidde permanent i ørerne og være fine…

    August byder på tre dejlige fester, ro og væren sammen i vores lille familie på tre, flere gåture ved søen, flere fine gulerødder og æbler fra haven og mere yoga for sjælen – glæder mig helt!

    • Ann-Christine skrev:
      1. august 2014 kl. 12:35

      Lige præcis – og jeg skal nok lige vise frem :)
      Det lyder som en skøn august du går i møde – rigtig god fornøjelse med alle de rare ting.

  • Dorte skrev:
    31. juli 2014 kl. 09:35

    4 mdrs ferie i 2015 – så bliver det da ikke meget bedre. Det er næsten forbudt at breake sådan en lige her, hvor sommerferien er ved at være slut :-). Lyder kanon dejligt – også en drøm jeg har med min familie på et tidspunkt.

    På min augustliste ligger følgende højt: åbning af egen webshop, besøg på formland, cirkus summarum med alle ungerne, udeliv med min dejlige familie, bryllup i København og masser af god mad.

    Ha’ en skøn dag

    KH Dorte

    • Ann-Christine skrev:
      1. august 2014 kl. 12:36

      Ja, det er næsten forbudt! Men jeg er så jublende over vores beslutning, at jeg næsten ikke kunne vente længere ;)
      Din august lyder usandsynlig spændende, spændende med webshop og det hele – kig endelig lige forbi køkkenstanden hvis du er der samtidig med mig. Det kunne være hyggeligt at sige hej :)
      Kh AC

  • Signe skrev:
    31. juli 2014 kl. 09:58

    Så hyggelig en idé! Vil jeg selv til at skrive ned! Så har man endnu mere at se frem til og glæde sig over :) i august vil jeg: nyde min ferie
    Med min kæreste med afslapning og Læsø tur, jeg vil tage endnu flere billeder af de ting jeg laver, og nyde alle de ting jeg skal :-)

    • Ann-Christine skrev:
      1. august 2014 kl. 12:38

      Hvor lyder det dejligt og jeg synes også det er så rart lige at få skrevet ned – både at planlægge rare planer frem og gøre status over den dag/uge/måned/år der er gået. Det kan jeg meget godt lide.
      Rigtig, rigtig god ferie til jer.

  • Jane skrev:
    31. juli 2014 kl. 13:51

    1) Holde 14 dages ferie mere med mine dejlig drenge. Vi startede ferien senere end resten af DK og får nu ferie med regn på, men det klarer vi nok:)
    2) Begynde at kigge på, hvad jeg skal strikke til efteråret.
    3) Komme igang med madplaner igen – hjulpet på vej af din fine hjemmeside:)

    • Ann-Christine skrev:
      1. august 2014 kl. 12:44

      Deet lyder som dejlige planer og jeg håber I får en rigtig skøn ferie :)

  • Sanni skrev:
    31. juli 2014 kl. 14:07

    Er dine “beton”-potteskjulere fra IKEA? :-)

    • Ann-Christine skrev:
      1. august 2014 kl. 12:46

      Mine er fra Hay :)

      • Sanni skrev:
        4. august 2014 kl. 14:41

        Perfekt! Dem jeg så i IKEA for et par mdr siden laves nemlig ikke mere. Jeg må i Hay! :-)

  • Sara skrev:
    31. juli 2014 kl. 22:33

    Sikke et dejligt indlæg! :) Cocktailaftenen med din søster lyder bare SÅ hyggelig :D

    • Ann-Christine skrev:
      1. august 2014 kl. 12:48

      Tusind tak – og dét glæder jeg mig også meget til! :)

  • 1. august 2014 kl. 00:26

    På min augustliste står først og fremmest et bryllup for min nevø og hans søde kæreste – og i den forbindelse nogle hyggelige besøg hos venner i Århus og Kolding, som vi ikke ser så ofte :)
    Mon ikke også sommeren stadig har et par strandture og is i ærmet…? ;)

    • Ann-Christine skrev:
      1. august 2014 kl. 12:49

      Det lyder da bare som en virkelig dejlig august. Bryllupper er altså bare de skønneste fester :)

  • Malene skrev:
    2. august 2014 kl. 08:41

    Barstart der ligger nede i Fiskergade i en gyde bag Åen er en virkelig god cocktailbar med nogle dygtige bartendere, der kan fortælle en masse om det de serverer. Lokalerne er ikke de hyggeligste, men cocktailsene er formidable :)

    • Ann-Christine skrev:
      4. august 2014 kl. 09:25

      Det skal da tjekkes ud! Tak for tip :)

  • Marianne skrev:
    2. august 2014 kl. 17:18

    Dejligt indlæg! Dig og Emily Salomon minder så hyggeligt meget om hinanden, selvom I også er så forskellige. I love it! :)

    I august vil jeg:
    – få gang i god rytme med løbetræning uden igen-igen at overbelaste mine knæ. Aldrig mere!
    – læse min sommerferiebog færdig
    – afslutte et hækleprojekt jeg har haft gang i siden januar! Nøj, hvor har det krævet mange timer (og penge!).
    – holde fest for og med mine søde studievenner og -veninder
    – bage pølsehorn (efter din opskrift, naturligvis)
    – gøre rent i skabe og skuffer, så den slags ikke roder i hovedet når 5. semester (inkl. bachelorprojekt-skrivning, opstart på sidefag og genopfriskning af tysk) begynder på uni.
    – GLÆDE mig over at deltage i Made in Denmark golfturneringen som en del af crewet. Jeg elsker mit job!!
    – tage til frisør
    – nyde en stor familieweekend på centrale Djursland. Det glæder jeg mig nok mest til af alt! :)

    Dejlig august, var? Det kan kun blive dejligt :)

    • Ann-Christine skrev:
      4. august 2014 kl. 09:29

      Det lyder simpelthen som den skønneste august måned du tager hul på! :)
      Rigtig god fornøjelse med det – og tak for dejlig kompliment. Jeg synes absolut også at Emily har en virkelig dejlig og fin blog <3

  • Nadia Munch skrev:
    3. august 2014 kl. 12:22

    Hejsa

    Nu bliver jeg simpelthen nødt til at kommentere på din skønne blog, som jeg længe har været fan af. En blog der lige passer ind i vores liv og ofte har jeg oplevet at tænke på emner/opskrifter og vupti dukker de op på din blog(nemt for mig), så TAK for det!

    Jeg er lige i går vendt hjem(Kjellerup, Midtjylland) fra en fantastisk rejse til Malaysia. 5 uger med mand og børn. Malaysia kan bestemt anbefales som rejsedistination i Asien og tips deles gerne ud:)
    Vi var afsted med vores 3 børn på halvandet, 5 og 7 år.

    TAK for en 1 klasses blog

    Nadia

    • Ann-Christine skrev:
      4. august 2014 kl. 09:33

      Hej Nadia,
      Tusind tak for din søde hilsen, den blev jeg virkelig glad for!
      Hvor lyder det super dejligt med 5 uger i Malaysia, og jeg tager mod gode tips og ‘must visit’ rejsedestinationer med kyshånd :) Vi regner også med at Malaysia skal besøges i et par uger af rejsen.
      Kh AC

      • Nadia skrev:
        4. august 2014 kl. 12:29

        4 måneders rejse lyder da også ret vildt, sikke meget I kan nå og også få tid til bare at være:)
        Har I rejst i Malaysia/Asien før?
        Et par uger i Malaysia og tænker I her på fastlandet eller også Borneo?
        Da min søster bor i KL, rejste vi ud derfra og jeg har masser af tips/forslag til oplevelser der er gode til børnene og ikke nødvendigvis tager flere dage eller er heldagsture. Vi forsøgte at finde steder at bo hvor vi relativt nemt kunne nå flere oplevelser fra og det lykkes egentlig ret godt. Vi boede ikke dyre steder og har, på trods af vi ikke har manglet noget, virkelig fået meget for pengene og holdt rejsebudgettet nede.
        Nadia

        • Ann-Christine skrev:
          5. august 2014 kl. 14:02

          Martin og jeg rejste for omkring 10 år siden gennem Thailand og Malaysia og hjem igen fra Bangkok, så vi kender en smule til Malaysia, men det er længe siden. Vi tænker nok omkring 2-4 uger i Malaysia, men har endnu ikke lagt os fast på noget. Borneo kunne også sagtens være en mulighed, det skal i hvertfald undersøges nærmere :9
          Vi glæder os også helt vildt – særligt til at opleve, rejse og bare være sammmen, det er altså den allerbedste kombination jeg kan tænke mig :)
          Det lyder så skønt med jeres tur!
          Kh AC

          • Nadia Munch skrev:
            5. august 2014 kl. 20:35

            Præcis det samme gjorde min mand og jeg omkring lige så længe siden..
            Så har I nok lidt tanker om hvad I vil i Malaysia.
            Vi valgte at tage 6 dage på Borneo i byen Sandakan. Her er gode muligheden for at bo et sted og opleve orangutang og næseabe reservater, regnskov, Turtle Island( havskildpadder). Selve Sandakan er meget autentisk og uden ret mange turister.
            Lankawi, som vi også besøgte på vores tidligere rejse.
            Kuala Terrenganu, by ved østkysten hvorfra man kan sejle til Rendang og Kapas på kort tid og som er paradisøer.
            Og Kuala Lumpur, som er en dejlig storby, som også byder på interessante oplevelser for familier og børn.
            I morgen starter hverdagen igen her i huset:vuggestue, 0 klasse, 2 klasse og arbejde for Moren og Faren. Og det er faktisk helt okay:)

            • Ann-Christine skrev:
              6. august 2014 kl. 09:35

              Sidst besøgte vi Kuala Lumpur og Malaka i det sydlige Malaysia, så vi havde ikke så lang tid i Malaysia. Denne gang tænker vi indtil videre gensyn med Kuala Lumpur og så måske Redang, som jeg har hørt godt om. Men det er super fine tips du kommer med, så det skal altsammen lige undersøges nærmere. Vi rejser nok på den måde at vi booker fly ud og hjem, og så booker de første 7-10 dage hjemmefra på en ferieø. Derefter tager vi det hele som det kommer. Lang tid i Vietnam står dog også højt på listen. Nøj, hvor jeg altså glæder mig! :)
              Hverdagen er også dejlig, den holder jeg meget af! Særligt i jævnlig kombination med skønne rejseoplevelser ;)

              • Nadia Munch skrev:
                6. august 2014 kl. 11:12

                Hvad tid på året skal I være afsted?
                Vi fløj fra Hamborg med Emirates, det var langt billigere og rigtig fin oplevelse og service. I Asien kan Airasia anbefales og de flyvninger kan evt bookes hjemmefra.
                Du skal være velkommen med spørgsmål, hvis der skulle dukke nogen op. Go dag til dig:)

                • Ann-Christine skrev:
                  7. august 2014 kl. 07:30

                  Fra midten af januar til midten af maj, Martin har også kig på Emirates lige nu – med evt stop et par dage i Dubai.
                  Og mange tak for alle de fine tip! Jeg skriver også snart et længere indlæg om vores planer og tanker om rejsen :)

                  Rigtig dejlig dag til dig også

  • Linette Jensen skrev:
    6. august 2014 kl. 14:30

    Hej Ann-Christine,
    Jeg er en forholdsvis ny læser på din blog. Jeg faldt for den med det sammen! Og du er netop årsagen til, at jeg har startet min egen blog.
    Det er et dejligt indlæg og ideen med at dele sine planer er super god. Så du/I får også mine.

    I august vil jeg…
    – få ordentlig gang i min nye blog (det er jo en rigtig tidsrøver)
    – igang med at motionere igen, efter en meget afslappende ferie.

    Held og lykke med dine planer i august. Glæder mig til at læse om du nåede det hele. Det bliver en travl måned :-)

    • Ann-Christine skrev:
      7. august 2014 kl. 07:45

      Hej Linette,
      Hvor er det dejligt at høre, jeg er glad for at du blev helt inspireret til at starte din egen op.
      Stort tillykke med din blog, jeg håber du bliver rigtig, rigtig glad for den :)
      Og virkelig fine augustplaner du har, rigtig god fornøjelse med dem – jeg er allerede godt i gang med det meste ;)
      Kh Ann-Christine

  • Camilla Zanchetta Bertelsen skrev:
    7. august 2014 kl. 01:31

    Jeg gør lige som du – skriver en liste for de gøremål, ting jeg gerne vil og ting der skal gøres liste for hver måned. På den måde er det let at holde styr på og man formår både at bruge tid på andre, men også at prioritere sig selv og de små gode ting i hverdagen på en anden måde.

  • Randi skrev:
    7. august 2014 kl. 14:26

    Hej!!

    Jeg er så vild med din blog!! Dejlig stemning og masser af inspiration. Ikke mindst opskrifter!!!!

    Mit spørgsmål går på, om du har opskrifter og ideer til alt med pærer? Vi har pæretræ i haven, og de er snart gode. Sidste år fik vi slet ik brugt dem…

    Mvh Randi

    • Ann-Christine skrev:
      8. august 2014 kl. 09:40

      Hej Randi,
      Tusind tak, hvor er det sødt af dig at skrive det :) Skøn morgenhilsen at få :)
      Jeg har et par forskellige opskrifter med pære her og så ville jeg fylde en masse pærer i mine grønne salater til aftensmaden, hvis jeg havde et pæretræ. Jeg er stor fan af frugter i salater, det giver sådan en skøn sødme.
      Kh AC

      • Randi skrev:
        9. august 2014 kl. 13:02

        Hehe… Dejligt at ku gi dig en god start på dagen! :)
        Tusind tak for linket til dine opskrifter med pærer, og JA er selv total vild med frugt i salater!! Så der er masser af pærer i vores salater.

        Du har ik en opskrift(er) eller prøvet at sylte pærer? Til feks pæretærter på en sne-is-vinterdag, lun med kold creme frais/flødeskum til… :)

        • Ann-Christine skrev:
          10. august 2014 kl. 14:23

          Nej, det har jeg faktisk ikke prøvet selv. Det lyder ellers vildt lækkert og som en skøn ide. Virkelig lækkert med pære der lige kan bruges i løbet af vinteren (og nu får jeg helt lyst til pæretærte …)
          Håber du finder en skøn opskrift et andet sted.
          Kh Ann-Christine

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.