Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/aebleboller/ Boller Brød og Boller, Brunch, Eftermiddagssnack, Madpakker, Morgenmad

Æbleboller

Æbleboller med groft revet æble er noget så efterårshyggelige og jeg synes de syrlige æbler skulle have modspil af lidt kanel og græskarkerner.

Jeg har brugt æbler fra vores æbletræ, de er syrlige og friske, men så absolut spiselige. Bruger man sødere æbler, kunne jeg godt forestille mig, at bollerne her blev sådan helt dessertlækre.

Johan og Julie fik æbleboller med i frugtmadpakken og jeg tror da også, at de får serveret et par stykker igen, når de kommer hjem fra børnehaven senere.

PT4HPT30M12

Æbleboller

Tid i alt4 timer
Arbejdstid30 min.
Holdbarhed3 dage
Kan frysesJa
Antal12 pers.
Ingredienser
  • 4 dl koldt vand
  • 1 dl yoghurt naturel, alternativt A38 eller ymer
  • 20 g gær
  • 50 g græskarkerner
  • 50 g havregryn, finvalset
  • 175 g æble, groftrevet
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk kanel
  • 100 g fuldkornshvedemel
  • 375 g hvedemel
  • 1 æg, til pensling
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Rør gær ud i en skål med koldt vand og tilsæt yoghurt, salt, græskarkerner, havregryn, kanel og revet æble.

Tilsæt fuldkornsmel i og derefter røres lidt efter lidt hvedemel i, indtil dejen er så fast, at den ikke kan røres i længere.

Ælt til sidst dejen med hænderne. Den må gerne være lidt klistret.

Læg et rent klæde over skålen og sæt dejen i køleskabet natten over eller til hævning 3 timer på køkkenbordet.

Form æblebollerne runde og sæt dem på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve i 30 minutter.

Pensl bollerne med et sammenpisket æg og bag dem i 18 minutter ved 180 grader varmluft.

Lad dem køle lidt på en rist inden servering.