Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/spis-som-emiraterne-dubai/

Spis som Emiratierne i Dubai

cultural-breakfast-dubai

Når vi rejser, så synes Martin og jeg at det allerdejligste er at spise den lokale mad og at gå på opdagelse i nye køkkener, kulturer og på den måde få ny inspiration og rejseoplevelser for alle sanserne. Vi elsker at opstøve de steder, hvor de lokale spiser. De små fine restauranter, hvor maden ikke koster en halv månedsløn, men hvor man får rustik veltilberedt mad af højeste kvalitet. Og selv om vi også falder for Starbucks kaffe, franske macarons og amerikanske is, så er der altså noget særligt ved at spise efter rejsedestinationens oprindelige køkkenkultur.

Under vores besøg i Dubai havde vi derfor booket en Emirat Brunch, efter et rigtig fint tip her på bloggen. Vi havde faktisk ikke lavet særlig meget kulinarisk research på Dubai, hvilket vi ellers plejer at gøre inden vi skal afsted – for sådan en fire måneders rejse krævede lige en del ekstra forberedelser på hjemmefronten.

Lørdag spiste vi Emirat Brunch på The Sheikh Mohammed Centre for Cultural Understanding, hvor vi sad på bløde puder på gulvet og nød den gode mad, mens vi lærte en hel del om både Dubai, Emiraterne og om den muslimske religion og kultur – og ikke mindst forskellen på de to.

dubai-emirate-brunch

Det var lærerigt, interessant og virkelig fint. Stemningen var let, humoristisk, med mange gode grin sammen og den smukke kvinde, som var vores guide under måltidet havde så meget charme, humor og en virkelig god fortællerevne.

Hun fortalte bla. om tradtionen for brug af tørklæder, slør og niqab. Om mændenes traditionelle emirati hovedbeklædning, Ghutra, og om skikke og brug ift at date, at gifte sig og om alverdens andre emner – der var rig lejlighed til at stille spørgsmål og til at lære nyt.

Varm anbefaling herfra. Skulle vi til Dubai igen, kunne vi sagtens finde på at booke endnu et lærerigt måltid der eller en guided tour rundt i området.
dubai-cultural-tea dubai-culture dubai-dinner

cultural-brunch-dubai

breakfast-dubai te-og-broed

 

 

7 kommentarer
  • Katja (@Eeyorenyk) skrev:
    27. januar 2015 kl. 12:52

    Orv, det lyder virkelig som en spændende og meget anderledes brunch, der vil sætte gode, varige minder for eftertiden. Og så giver jeg dig ret – Hun er da virkelig smuk jeres lærermester for en brunch. ;)

    • Ann-Christine skrev:
      27. januar 2015 kl. 17:19

      Det var virkelig fint og anbefalelsesværdigt :)

  • Ida Stenild Coltau skrev:
    28. januar 2015 kl. 07:59

    Hvor er jeg glad for, at I havde en god oplevelse! Og så er jeg nødt til at rette din overskrift :) for de lokale hedder Emiratier – så I har været ude at spise som i Emiraterne eller som Emiratierne ;)

    • Ann-Christine skrev:
      28. januar 2015 kl. 16:49

      Det var så fint! Tak for tippet – og skøn by du bor i :)
      Og tak for at rette min overskrift, jeg har lige opdateret den så det står korrekt.
      Kh AC

  • Marina skrev:
    29. januar 2015 kl. 11:59

    Fantastisk tip.

  • afnane skrev:
    7. marts 2017 kl. 13:00

    Fedt tak for tippet har hermed booket til mig og mine børn den sidste uge i marts. Det er trejde gang jeg skal til Dubai men har aldrig prøvet det her og har altid haft lyst til at prøve noget lokalt mad og møde nogle lokale mennesker samt hører om kulturen.

    • Ann-Christine skrev:
      9. marts 2017 kl. 09:28

      Rigtig god fornøjelse!
      Vi synes det var en skøn oplevelse. Rigtig god tur
      Kh AC

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.