Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/agurk-ingefaer-cocktail-gin/ Cocktails Drikkevarer, Nytår, Sommer

Agurk & Ingefær cocktail med gin

Agurk og ingefær cocktail med gin er et sommerhit hos os – og kan virkelig varmt anbefales at prøve af.

Denne fredagscocktail er fancy udgave af den evigt lækre Gin & Tonic. Friskpresset agurkejuice tilføjet et strejf af ingefær + en god gin og tonic. Jeg lover dig, at den er god! Det er en stor favorit herhjemme og den er både frisk, læskende og smager helt og aldeles fabelagtigt en sommeraften på terrassen eller i haven – meget gerne i skønt selskab af søde mennesker, mens snakken lystig går og hyggebarometeret er i top.

Prøv også: opskrift på mojito >>

PT60MPT10M2

Agurk og ingefær gin fizz

Tid i alt60 min.
Arbejdstid10 min.
Antal2 glas
Ingredienser
  • Ingefær sirup
  • 0,50 dl vand
  • 0,50 dl sukker
  • 15 g ingefær, skrællet og finthakket
  • Cocktail
  • 0,50 agurk, friskpresset til agurkejuice
  • 6 cl gin
  • 6 cl ingefærsirup
  • 2 lime, saft herfra
  • 33 cl tonic
  • isterninger
  • 6 skiver agurk, til pynt
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Ingefær simpel sirup
Kom det hele i en gryde og lad det simre i 5 minutter Tag af varmen og lad det trække i gryden i mindst en time inden det sigtes.

Cocktail
Kom agurkejuice i en shaker sammen med gin, ingefærsirup og limesaft samt isterninger. Shake det godt igennem og fordel i to glas.

Top med tonic og pynt med agurkeskiver