Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/berlin/

Berlin

Vi har haft den dejligste ferie i Berlin og feriestemningen fortsatte længe efter vi kom hjem i sidste uge, så der har været ret stille her på bloggen mens jeg har nydt familien, sommervejret og sommerlivet i vores have. Åh, hvor jeg elsker den have!

Men nu til Berlin … Det er skønt at se alle feriebillederne igen og jeg synes de vidner om en afslappet storbysferie – en storbyferie på børnenes præmisser og til hele familiens store fornøjelse.

Vi holdte os væk fra alle de kendte turistattraktioner. Der var simpelthen for mange mennesker og det ville slet ikke være sjovt for Johan og Julie. Dog tog vi nogle timer i sightseeing-bussen og en kanalrundfart. Så følte vi at vi fik set lidt af byen og det var samtidig sjovt for alle.

Vi boede på Hotel Otto i Charlottenburg. Et super fint hotel med en helt fantastisk morgenbuffet!  I gaden hvor vi boede var der en del restauranter, kaffebarer og skønne butikker. Mit indtryk er, at man i Berlin spiser ret godt og af høj kvalitet til en rigtig god pris. Vi valgte primært italienske restauranter, som altid er et hit for Johan og Julie. Pizza eller pasta carbonare/bolognaise – det går man vist aldrig helt galt i byen med ;) Jeg kan anbefale Basta e Basta og Aida i Kneesebeckstraße, hvor vi spiste.

I morgen vil jeg fortælle lidt mere om hvad vi lavede i Berlin og vise endnu flere billeder. Som det ses på billederne var der en del legepladsbesøg, en del is der blev spist (Johan var meget begejstret for den meget, meget blå is med tyggegummismag – at den smagte forfærdeligt og syntetisk, taler vi så ikke om …) og en del ture der blev gået i de hyggelige gader. Måske bliver det nærmest en mini guide til Prenzlauerberg i Berlin …

11 kommentarer
  • Deborah skrev:
    20. august 2012 kl. 13:03

    Jeg var også i Berlin i forsommeren for første gang, og var meget, meget begejstret. Men det var jo så på ego-præmisser, men kan i høj grad tilslutte mig dine betragtninger om rigtig god mad til rimelige priser, og de Italienske er godt nok svære at undgå *S*, men det gør ikke spor!

    • Ann-Christine skrev:
      21. august 2012 kl. 07:53

      Jeg elsker italiensk mad, ikke pizzarier men ægte lækker italinsk, smager fantastisk. Og vi fik en ret god tiramisu også ;)
      Vi var i Berlin for 10 år siden, bare Martin og jeg – en fed by at opleve, både med og uden børn

  • Sanne skrev:
    20. august 2012 kl. 20:51

    Kom selv hjem fra Berlin lørdag aften og boede i samme område som Jer – en alt for fed by, der uden tvivl er et (eller mange) besøg værd..! :)

    hrogfrudk.blogspot.com

    • Ann-Christine skrev:
      21. august 2012 kl. 07:55

      Vi skal også afsted igen, det er helt sikkert – jeg elsker at få lidt storby under huden og at kunne gøre det sammen med hele familien er skønt.

  • Louise B skrev:
    21. august 2012 kl. 07:44

    Det er dejlige billeder du viser og jeg er enig i at de fortæller om en god ferie :-) Jeg har ikke kommenteret så meget herinde, men jeg læser med hver eneste dag og er rigtig glad for din blog
    louise xx

    • Ann-Christine skrev:
      21. august 2012 kl. 07:56

      Det er jeg super glad for at høre og jeg er rigtig glad for din kommentar, det er med til at gøre bloggen så dejlig levende :) (så er det ikke bare mig der skriver ;))
      Kærlig hilsen
      Ann-Christine

  • Anja skrev:
    21. august 2012 kl. 08:56

    Det ser dejligt ud :) Og ja, hvad sker der lige for børn og blå is? Min den ene kan heller ikke modstå det..den anden er mere “fornuftig” og sætter pris på en god is med ægte vanille :)

    • Ann-Christine skrev:
      21. august 2012 kl. 09:16

      En virkelig god vanilje is er altså også uimodståelig, synes jeg
      Julie vælger altid en lyserød is, om det så er ribs, rabarber, jordbær eller hvilken smag det er, det betyder mindre. Lyserød er hendes ynglingsfarve. Men det er jo sværere når ynglingsfarven er blå ;)
      (virkelig traditionel dreng og pige, jeg har, i deres farvevalg …) ;)

      • Anja skrev:
        21. august 2012 kl. 18:59

        Hvor er de søde :)

        Jeg lavede en lækker hurtig is den anden dag. Frosne jordbær i blenderen med en god sjat fløde + lidt hyldeblomstsaft og så bare blende blende blende. Silkeblød og lækker jordbærsoftice.

        • Ann-Christine skrev:
          22. august 2012 kl. 10:20

          Uhm, dem laver jeg også. Bare med 1/2 mælk, 1/4 ymer og 1/4 kondenseret mælk. Nemt og lækkert!

  • Morten skrev:
    28. november 2017 kl. 13:12

    Jeg er meget enig i, at Berlin er en fantastisk by til storbyferie.

    Der er både museer og natteliv i topklasse. Og så er madafdelingen i KaDeWe et eldora for ethvert madøre.

    Bedst af alt er dog, at der er meget billigere i Berlin end de fleste andre storbyer. Og samtidig ligger det så tæt på, at man kan køre i bil dertil – eller alternativt flyve billigt.

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.