Valdemarsro http://www.valdemarsro.dk/creme-brulee/

Creme Brulee

Der kan godt kan gå længe mellem jeg laver creme brulee – eller bestiller det på en restaurant – men jeg har alligevel virkelig en svaghed for den skønne franske dessert.

Den lækre sortprikkede og fløjlsbløde vaniljecreme sammen med den sprøde knasende sukkerskorpe er virkelig ganske enkelt uimodståelig.

Julie er akkurat lige så stor fan af creme brulee som jeg er – drengene i familien synes det er godt, men kan ikke helt følge vores store begejstring for den jo i grunden også ret simple dessert.

Lige nu er det perfekt serveret med sensommersøde bær – vi har hindbær i haven og jeg har lydt til at eksperimenter med at komme dem i bunden af ramakinerne, inden vaniljecremen bages.

Kan I have en rigtig dejlig weekend alle sammen!

PT+60M

Creme Brulee

4 pers.     +60 min.
4 pers.
Ingredienser
  • 3 dl piskefløde
  • 1 dl sødmælk
  • 1 vaniljestang
  • 5 æggeblommer
  • 4 spsk rørsukker
  • +rørsukker til at strøg på toppen til karamelisering
Udskriv opskrift
+60 min.
Fremgangsmåde

Flæk vaniljestangen på langs og skrab vaniljekornene ud med kniven. Fordel vaniljekornene i sukkeret. Kom fløde og sødmælk i en gryde, sammen med den tomme vaniljestang.

Pisk æggeblommer og vaniljesukker til æggesnaps og indtil at sukkeret er rørt helt ud.

Varm gryden med mælk, fløde og vaniljestang op indtil det næste koger og tag så gryden af varmen, lad det køle af et par minutter og hæld så den varme fløde i æggesnapsen under omrøring. Alt det skum der lægger sig på toppen af skålen fjernes – der kan godt være en del.

Fordel vaniljecremen i de fire ramakiner og bag dem i en forvarmet ovn ved 140 grader varmluft i 20-30 minutter. De skal være bløde og skælvende i midten og må endelig ikke få for meget, for så bliver de tørre. Lad dem køle af i stuetemperatur, hvorefter de sættes på køl i et par timer, eller til næste dag.

Ved servering drysses de med et tyndt lag rørsukker, som brændes forsigtigt med en gasbrænder indtil sukkeret karamelisere. Jeg plejer at gøre dette af to omgange, for et ekstra tykt og sprødt sukkerlag.

 

Opskriften er til 4 personer og til 4 store ramakiner