Jeg er stadig ikke helt kommet over mit bagekiks forleden dag. Jeg havde jo gået og glædet mig til friskbagt, tungt rugbrød med masser af kerner og kærlighed (den vigtigste ingrediens!). Jeg havde tænkt på skiver af kolde kartofler, hjemmerørt mayo, en lille smule knasende sprød bacon fra hanegal og friskklippet purløg fra terrassen. Og så bliver man jo skuffet, såret og ja… jeg indrømmer det, en lille smule bitter. Over et trodsigt rugbrød, som vælger at krybe sammen til en klasket masse i bunden af formen og over at blive slået ned i min kækhed og taget i min sløsethed. Men så er det jo heldigt at have en blog, hvor man kan skrige (skrive) sine rugbrødsfrustrationer ud.
Nå. Men tør øjnene, blev det sagt! Op på hesten igen – eller nå ja, tilbage til røreskålen og surdejen!
Sagen er den, at jeg aldrig bruger opskrifter. Næsten aldrig ihvertfald. Jeg er i det hele taget for utålmodig anlagt til manualer, opskrifter og den slags vejledninger. Learning by doing! (Nogen vil måske påstå, at jeg har en røvirriterende tendens til at tro, at jeg kan det hele på forhånd) Jeg samler inspiration til madlavningsprojekter, læser kogebøger, som var det romaner (det læser jeg også, romaner altså), surfer rundt på nettet, læser madblogs og prøver mig frem. For det meste vil jeg altså have lov til at rose mig af, at det faktisk lykkedes ret godt. Jeg elsker at lave mad. Skal jeg prøve at lave noget nyt som jeg ikke har lavet før, så plejer jeg at søge inspiration i 3,4,5 eller 10 opskrifter og bikser så min egen version sammen. Jeg synes det er sjovest at lave mad på den måde.
Men det her rugbrød. Jeg vidste, at jeg var ny i faget, og selvom jeg bager alverdens boller, kager, brød mv så er rugbrød og surdej et helt nyt område. Så her brugte jeg faktisk en opskrift. En god opskrift. Jeg gjorde fuldstændig som der stod. Og resultatet var perfekt! Første gang. Hvor jeg gjorde som der stod. Anden gang, ja der troede jeg så jeg kunne det hele, gå på vandet og bage rugbrød på egen hånd. Slask, slask – så kan jeg lære det. Må vist bare indse, at jeg er den nye pige i klassen på rugbrødsbagefronten og så være ydmyg overfor den surdej, som vandt over mig sidst. Men bare vent, jeg er ved at tage kampen op og denne gang husker jeg den rette melmængde! Og bruger vægten i stedet for bare at smide et par sløsede håndfulde rug i skålen
Jeg bruger faktisk også sjældent opskrifter, men er nu ret inspireret af dine :)
Op på hesten med det rugbrød igen
He he, du er sgu skøn! :lol:
Bente, Jeg er også kommet mig nu ;)
Og tak! Det er jeg da glad for at høre
Jannie, I rigtig meget lige måde :)
Nu smiler jeg i hvert fald – sikke en selvironisk pudsig erkendelse. Jeg synes jeg er god til at bage, men mine rugbrød var altså også en rum bagninger om at blive rigtigt gode og jeg har nørklet en del med temperatur og bagetid (min ovn og mine forme er glade for 175 grader i 99 minutter i evatrios store silikoneforme). For jeg havde hårde klæge brød med jævne mellemrum.
Jeg havde lidt en ahaoplevelse ved at starte med at tilsætte en anelse maltmel (1-2 spsk) eller lidt maltsirup – det er lidt som om det stabiliserer bakterievæksten på den gode måde og det giver lidt af den lidt bitre øllede rugbrødssmag og for øvrigt en lidt mørkere farve.
Det er min erfaring af en surdej har godt af at blive passet og nusset om, så hvis den bruges hver uge, så er det bare at bruge den, men hvis der går længere tid i mellem, så kan det være en fordel at røre den igennem med tilsætning af 1 del vand og 1 del mel/rugmel – fordi det er det bakterierne lever af og de så igen kan syrne på den gode måde.
Hvis surdej står bagerst i køleskabet, så kan den få frost og så dør bakterierne – og det er lige til at græde over (næsten – eller i hvertfald bande voldsomt over)
Hvis du sender mig din adresse – vil jeg (mit arbejde) gerne sende dig nogle mælkesyrebakterier (signe@walmar.dk)
Jeg bruger også meget sjældent opskrifter, men lige præcis når jeg bare rugbrød, så tør jeg (næsten) ikke at eksperimentere.
Jeg lader dejen hæve alle de timer den skal, glatter dejen helt ud i formen, prikker den med en strikkepind, lader den være i ovnen i en time (evt. med lidt bagepapir ovenpå det sidste kvarter, så skorpen ikke er stenhård) og lader det køle af i et fugtigt viskestykke og venter til dagen efter med at skære i det….
Så det tar’ mig 2 døgn, fra dej til færdigt brød.
Hmm…måske der sku’ laves rugbrød i weekenden :)
Signe, RESPEKT! Du har da virkelig erfaringer med det de rugbrødsbagning! Men jeg kan også læse på det du skriver at det er ikke sådan lige noget man bare gør. Mange tak for dine gode råd, tips og inspiration
Therese, Man skal åbentbart have en vis respekt og nærmest æresfrygt over for sådan et rugbrød. Pludselig får brødet jo en helt anden dimension når man så selv kaster sig i grams med det ;) Det er nogle gode ting du skriver og jeg får virkelig lyst til mere rugbrødsbagning nu!