Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/andesteg/ Aftensmad Familiefavoritter, julemiddag, Juleopskrifter, Simremad, Vinter

Andesteg – langtidsstegt and med appelsin og timian

Denne opskrift på andesteg er en af mine favoritter til årets juleand og det er da også denne opskrift, som vi gentager år efter år, enten til Mortensaften eller til selve julemiddagen, som jeg altid står for.

Den er så god og vi glæder os hvert år til julemiddagen med langtidsstegt and og indimellem også med flæskesteg.

En langtidsstegt andesteg, hvor smagen af appelsin, vanille og timian komplimentere anden helt perfekt. Den julesauce,  som bliver tilberedt fra skyen på sådan en andesteg, den smager så englene synger!

Prøv også:  opskrift på brunede kartofler >>

PT5HPT60M4

Andesteg - Langtidsstegt and med appelsin og timian

Tid i alt5 timer
Arbejdstid60 min.
Holdbarhed1 dag
Antal4 pers.
Ingredienser
  • 1 and, ca 3 kg
  • 2 øko appelsin
  • 1 frisk timian, bundt
  • 1 spsk flagesalt
  • 1 tsk sort peber, friskkværnet
  • Til bradepanden
  • 0,50 vaniljestang
  • 3 gulerod, skåret i tern
  • 4 stængler bladselleri, skåret i mindre stykker
  • 3 rødløg, i kvarte
  • 5 dl appelsinjuice, friskpresset
  • 1 liter vand
  • Til saucen
  • 1 tsk honning
  • 1 spsk majsstivelse
  • 0,50 dl piskefløde
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Fremgangsmåde
Tag anden ud en time før den skal i ovnen og rens og soigner andestegen. Tag posen med indmad ud og gem kråsen til at komme i bradepanden til saucefonden. Dup anden tør indvendigt og udvendigt med køkkenrulle og gnid anden med salt og peber, også både indvendigt og udvendigt.

Skræl appelsinerne og skær dem i grove tern. Kom dem i en skål og vend sammen med timian, samt en smule friskkværnet sort peber. Fyld anden med timian og appelsinbåde og luk åbningen med en kødnål.

Tilberedning i ovn
Læg indmad fra anden, timiankviste, gulerødder, bladselleri, løg og en flækket vaniljestang i bunden af bradepanden.

Læg anden med brystet ned i bradepanden og sæt i en kold ovn ved 125 grader almindelig ovn (ikke varmluft) og steg anden i en time.

Vend anden om og sæt den på en rist efter en time, så den har brystet op og hæld appelsinsaft og 1 liter vand over anden, så det løbet ned i bradepanden. Steg videre i 2 timer ved 125 grader. Hæld væde fra bradepanden over anden hver halve time.

Hæv temperaturen til 150 grader i yderligere en time. Hæld væde fra bradepanden over anden hver halve time. Mål eventuelt med et stegetermometer sat ind i anden. Efter en time, eller når temperaturen på anden er 65 grader, så hæves temperaturen til 225 grader og anden steges videre i cirka 20 minutter eller til temperaturen er 74-75 grader. Du kan også tjekke om anden er færdig ved at stikke den med en kødnål, hvorefter saften der løber ud skal være klar.

Si skyen fra og sæt den i køleskabet. Partér anden og læg stykkerne i en bradepande. Brun anden lige inden servering, til skindet er sprødt, ved 250 grader i ca. 10- 15 minutter. Skum skyen for fedt og kog ind, til der er ca. 5 dl sky tilbage til saucen. Jævn eventuelt saucen med lidt majsstivelse og smag til med honning, piskefløde, salt og peber

Servering
Andesteg serveres med almindelige, brune og franske kartofler, den brune julesauce, rødkål, en sprød kålsalat, surt og sødt og et dejligt glas kraftig rødvin.