
Hele huset duftede af lavendel i dag. Jeg samlede ind fra haven, -for jeg ville lave lavendelsukker og lavendelsirup, som senere skal bruges til at bage dejlige lavendelmuffins, biscotti og andet godt… Jeg nipper blomsterne af og blander dem i en god rørsukker, som jeg så ryster jævnligt i løbet af den næste måned, så aromaerne rigtig kan komme ud i sukkeret.
Nu hvor jeg var i gang lavede jeg også en flaske lavendelsirup og en med ananassalviesirup. Jeg hentede en ordentlig håndfuld ananassalvie, for det måtte jeg også prøve, nu hvor jeg var i gang med at lave dejlige ting med lavendel.
Jeg brugte 4 dl vand + 400 gram sukker pr. gryde. I den ene gryde kom jeg en håndfuld lavendel og i den anden en håndfuld ananassalvie, det kogte svagt i et godt stykke tid. Jeg holdt løbende øje, og testede ved at komme et par dråber på en kold tallerken. Da konstistensen passede til min smag, blev det siet og kom på flaske. Uhm, det smager så englene synger, jeg glæder mig til at spise det til pandekager og ovenpå ymer…
Det blev også lige til et par duftposer med lavendel

















