Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/en-lille-pause/

En lille pause

en-lille-pause

Midt i gårdagens arbejde med PowerPoint og forberedelse til kurset i dag, måtte jeg lige minde mig om, at tage et par rare pauser i løbet af dagen. For hvis jeg ikke er bevist om det, så kan jeg virkelig være en skurk ved mig selv, hvad det angår – og bare køre igennem i timevis uden at drikke, spise eller lige få et lille nærværende pusterum fra opgaverne. Og uanset hvor meget man er vild med sit arbejde, så tror jeg næppe det er sundt.

Så jeg øver mig! Hver dag, faktisk.

Og jeg prøver altid at gøre de små pauser lidt fine, rare og hyggelige. Og der skal egentlig ikke så meget til. Et stearinlys, blomster, te eller kaffe med varm mælk og et lakridsdrys, et blad eller en bog og i går var der ekstra fin bonus på – med en af de kanelsnegle jeg bagte forleden.

Her har været helt musestille og jeg har fuldstændig ro til arbejde. Jeg kan samtidig lige sætte en vask over, forberede lidt til aftensmaden eller røre en dej sammen til senere. Hvis jeg vil.

Kombinationen af de to – den elsker jeg!

Det er virkelig et stort plus i den måde jeg arbejder på nu – i går mødte jeg en masse søde engagerede bloggere og kommende bloggere til blogkursus på Restaurant Komfur. En super dag, hvor vi var på hele dagen og jeg blev personligt udfordret på en ny og god måde og i det hele taget havde en rigtig dejlig dag og i dag spiser jeg lækker morgenmad i stille ro herhjemme.

Så i går holdt jeg kursus, i formiddags var Martin til et kursus på hans arbejde og i morges spurgte Julie, om der ikke også snart kom et kursus for børn.

Hun synes nemlig at det med at tage på kursus, lød ret sjovt!

6 kommentarer
  • Anja Vind skrev:
    18. september 2013 kl. 11:46

    Du har så meget ret! De små pauser er vigtige i hverdagen -eller suser den bare forbi uden man helt er med

    • Ann-Christine skrev:
      19. september 2013 kl. 09:51

      Fuldstændig – det er rart når der er fart på og mange bolde i luften. Men det er virkelig også nødvendigt med de der små øjeblikke hvor man bare er

  • Louise skrev:
    18. september 2013 kl. 16:50

    <3 jeg elsker dine blogindlæg om små ting i hverdagen!

    • Ann-Christine skrev:
      19. september 2013 kl. 09:53

      Tak, jeg synes også de er enormt hyggelige at lave

  • Sofie skrev:
    18. september 2013 kl. 21:07

    Ser fantastisk hyggeligt ud! :)
    Jeg elsker disse indlæg.

    … og nu har jeg virkelig lyst til kanelsnegle og kaffe ;)

    • Ann-Christine skrev:
      19. september 2013 kl. 09:57

      Det har jeg også – igen ;)
      Mange tak <3

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.