Valdemarsro http://www.valdemarsro.dk/eton-mess/

Eton Mess

Eton Mess er sådan en klassisk, nem og herligt rodet sommerdessert!

Serveret med luftig flødeskum, årets første danske jordbær – ikke vores egne dog, dem venter vi stadig lidt på – søde sprøde kyskager, aromatisk vaniljesmag og lidt mørk chokolade til at give lidt kontrast til det hele.

Helt vildt lækkert.

PT45M

Eton Mess

4 pers.     45 min.
4 pers.
Ingredienser
  • 2 æggehvider
  • 5 spsk sukker
  • 1/2 tsk æbleeddike
  • 2 dl piskefløde
  • 400-500 g jordbær
  • 1/2 vaniljestang
  • 2 spsk sukker
  • 30 g hakket mørk chokolade
Udskriv opskrift
45 min.
Fremgangsmåde

Rens jordbær og skær dem i kvarte. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud, skil vaniljekornene fra hinanden med sukkeret og drys vaniljesukkeret over jordbær i en skål.

Marengs kys
Æggehvide, sukker og æbleeddike piskes helt stift og luftigt. Kom i en sprøjtepose med stjernetyl og fordel små kys på en bageplade med bagepapir.
Kom kyskagerne i en forvarmet ovn ved 150 grader og bag dem i 30-45 minutter.
Lad de små marengs kys køle helt af.

Anretning
Piske flødeskum til det er luftigt og lækkert.
Knus nogle af marengskyssene lidt og anret jordbær, flødeskum og chokolade lag på lag i flere lag i glas. Afslut med et drys chokolade og et par kys og så er de klar til servering.