Grænseoverskridende

Jeg har gjort noget helt vildt. Eller rettere besluttet ikke at gøre noget, ikke særlig meget i hvertfald, -og det er ret vildt. 

Vi skal have barnedåb på lørdag og vi skal holde det ude, så det er jo nemt. Efterfølgende har vi så inviteret hele flokken, venner og familie, med hjem til gårdhavetamtam, med grill, vin og øl. Fordi ellers ville festen jo slutte alt for hurtigt og det passer ikke vores festglade temperament.

I går var jeg så helt oppe i gear over alt det jeg skulle nå. Rengøring, that is. Støve af, afkalke (jeps, vi døjer med kalkholdigt vand i KBH) Støvsuge, rydde op, fnulrer sofaen af, bad, toilet, vaske sengetøj, fortsæt bare selv opremsningen.

Men hvem lægger lige mærke til alt det?

Og hvem vil jeg helst være? Hende den glade med tid til børnene og gæsterne, støv i hjørnerne og uldne fodpaneler. Eller hende den trætte og sure med skinnende overflader?

Ja, så nu er det kun badeværelset der bliver gjort ordentligt rent -uden grundig afkalkning og støvsugeren der bliver rørt.

Vildt, ik´

Dette indlæg blev udgivet i Valdemarsro. Bogmærk permalinket.

12 Kommentarer til Grænseoverskridende

  1. Randi Glensbo skriver:

    Vildt? Nej bare fornuftigt. Man går jo normalt ikke og checker, om der er tørret støv af på bogreolen, når man er gæst. Jeg gør i hvert fald ikke. Og ved du hvad, der trænger meget mere til at blive gjort rent efter festen , end der gør før!

  2. Valdemarsro skriver:

    Randi, det er jo lige præcis det. Men det er sq lidt vildt for mig at være SÅ fornuftig :lol:

  3. Jonna skriver:

    Nej heller en værtinde der er glad og har overskud til at hygge med gæsterne, end et gulv der er nyvasket. Og som Randi siger trænger nok også mere bagefter. Ha en dejlig dag.

  4. sofie skriver:

    Det er sgu et helt godt valg. Tillykke – både med dig og med dem på lørdag.

  5. Jane skriver:

    Jeg synes det er en vildt god beslutning :-)
    Der er med garanti ingen der lægger mærke til det.
    Håber I får en rigtig god dag og tillykke med de to små guldklumper.

  6. kagekonen skriver:

    Jeg kan godt forstå du synes det er en vild (og modig) beslutning, men rigtig – det ER den!

    Det bliver en fantastisk dag og du har overskud til at være den værtinde du godt kan li’ at være ;)

  7. Grønlandsposten skriver:

    Rigtig god beslutning, og helt sikkert også en beslutning både børn og gæster sætter stor pris på :-)

  8. camilla skriver:

    God beslutning!!!
    Det ville egentlig også være den helt omvendte verden, hvis man som nybagt mor – endda til to – lige pludselig fik det store overskud til at lege überhausfrau oveni.
    Det er jo netop som ny forælder, man bør læne sig tilbage og bruge den smule energi man nu har på de vigtige ting – og her bør rengøring da ikke falde ind under :-)

    God fest :-) :-) :-)

  9. Line skriver:

    jeg beslutter også altid at det bedre med glad-dame-og-nullerbørger kombinationen, end træt-kone-med-rene-karme kombinationen. Desværre beslutter jeg det som sagt ALTId…. og det er måske nok ved at være lige lovlig utjekket herhjemme…
    Men tak for kalk-i-vandet-i-Kbh undskyldningen. Den vil jeg huske når familien er på besøg. Selv om de/hun selvfølgelig kun vil se det som endnu en grund til at gå i gang med knofedtet!

  10. Lotte skriver:

    Fornuftigt at spare på krudtet – og måske have lidt til overs til at gøre rent EFTER festen ;-)
    Håber I får en skøn dag – selvom vejrudsigten ikke ligefrem lover grillvejr :-(

  11. Deborah skriver:

    Way to go! Jeg husker med gru min stakkels mor helt opløst inden gæsterne kom og nærmest for udmattet til overhovedet at nyde det. Nej som sagt, så trænger der mere og det er altså selskabet der tæller, mere end en enkelt nullermand hist og pist – hav en rigtig god dag!!!

  12. Louise skriver:

    Fantastisk beslutning! Vi træffer altid den samme (- og har i øvrigt også travlt nok med bare at slette de værste oprydningsspor efter kaotisk børnefamilie)beslutning, fordi det bare er for surt at være helt muggen og udkørt, når først festen starter. Jeg håber, at I havde en skøn dag og aften og fik fejret, at de to søde børn nu har fået navne.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>