Det er skønt at komme hjem til en altan i fuldt flor. Naboen har været sød til at vande og det ser ud til at der også er blevet nippet lidt vissent af rundt omkring på planterne. Der er vist nogen der har grønne fingre…
Tomatplanten og peberfrugtplanten, som jeg fik af min søster i fødselsdagsgave, står nu med flotte store peberfrugter og små søde tomater. Det er super lækkert bare at spise tomaterne direkte fra planten. De når aldrig ind i køkkenet og bliver tryllet om til noget andet end det de er… Friske og sødmefyldte og fyldt af rigelig smag i sig selv.
Jeg var “kommet til” at spise alle de røde tomater, inden billedet blev taget.
Selvom naboen har været en gave til altanens planter i ferien, så trænger den nu alligevel til en ansigtsløftning. Jeg vil finde lidt friske planter, det trænger mit øje til. Måske en kridhvid hortensia, dem er jeg ret vild med lige nu.



Dejligt at du haft blomster-sitter, mens I har været ude at rejse. Jeg er en smule misundelig på din flotte tomatplante og peberfrugtplante. Det har jeg også haft tidligere – og må prøve igen til næste sommer :-)
Grønt af egen avl smager bare skønt,et par nye blomster er da noget der pynter op, kan også godt lide hvide er som de lyser mere om aften syntes jeg.
Madame,
Det er rigtig dejligt med lidt hjemmelavet grønt, de giver ikke så meget, men det de giver er tilgengæld skønt og bliver virkelig sat pris på :-)
Jonna,
-og nu her, hvor aftenerne begynder at blive kortere, er det da en rigtig fin ide med de hvide. Det havde jeg slet ikke tænkt på at de lyser mere op, men du har jo helt ret :-)