Valdemarsro http://www.valdemarsro.dk/groen-salat/

Grøn salat

En enkel grøn salat, der kan serveres til alt

Jeg foreslår rigtig ofte at servere en enkel grøn salat til mange af mine aftensmåltider og jeg bliver rigtig ofte spurgt i kommentarfeltet, om hvilken salat jeg vil servere til … og indimellem er svaret der popper op i mine tanker “en enkel grøn salat, det passer til alt … ”

Men jeg kan godt se at det måske kan være lidt diffust og derfor vil jeg i dag lave en lille inspirationsliste, som snildt kan udvides og tilføjes alle jeres egne favoritter – men som også er stort set grundlaget for de grønne salater jeg hver aften laver til vores aftensmad.

Alt på listen herunder kan mikses på kryds og tværs. De kan varieres alt efter sæson og hvis man nøjes få tilvalg til den sprøde salat, så bliver resultatet altid dejligt og velsmagende.

PT5M

Grøn salat opskrift

1 skål salat    5 min.
1 skål salat
Ingredienser
  • Must have til en lækker enkel grøn salat
  • Grøn salat
  • Noget sprødt
  • Dressing
  • + evt nogle tilvalg fra forslag til højre - eller find selv på flere ...
Udskriv opskrift
5 min.
Fremgangsmåde

1-3 x grøn salat – (brug en eller flere – og hvad der er i sæson)

  • salathoveder
  • hjertesalat
  • rucola
  • feldsalat
  • spidskål
  • grønkål

1-2 x sprødt

  • kerner
  • frø
  • nødder
  • kakaonibs

Rist evt kerner, frø og nødder på en pande inden de kommes i salaten. Det gør dem ekstra sprøde og smagfulde. Man kan tørriste eller tilføje smag fra fx soya eller et nip salt

Krydderier – vælg en eller flere

  • Flagesalt og friskkværnet peber (en lille smule af hver er et must i mine salater)
  • Et fed hvidløg gnedet rundt i bunden af skålen, inden salaten vendes i.
  • Friske krydderurter og spiselige blomster – mine favoritter er; basilikum, oregano, timian, fennikel, dild, koriander, purløg og persille.

Dressing

  • Vinaigrette: 1 tsk honning, 1 tsk dijon, 1 spsk æbleeddike eller citronsaft, 1 spsk olivenolie
  • tahin dressing: 1 tsk tahin, 1 spsk citronsaft, 1 spsk olivenolie, 2 spsk koldt vand, salt og peber.

Ryst sammen i et glas med låg. Kan enten vendes med den grønne salat, kommes i bunden at salatskålen, så man blot får lidt med eller dryppes over salaten hist og pist.

1-2 x sødt / syrligt (kan undlades)

  • æble
  • bær – blåbær, hindbær, jordbær, ribs, stikkelsbær
  • granatæble
  • fersken / nektarin
  • vandmelon
  • Tørrede bær
  • pære
  • figner

Ost (kan undlades)

  • Feta, smuldret
  • Frisk mozzarella