Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/gulerodsboller/ Boller Brød og Boller, Madpakker

Koldhævede gulerodsboller

Lækre saftige koldhævede gulerodsboller med solsikkekerner, der er nemme at bage og som jeg har bagt adskillige gange til min familie. Vi nyder at spise dem til morgenmad og de er også altid et hit i mine børns madpakker og som eftermiddagsboller, når de skal have stilles sulten efter skolen.

Gulerodsboller har en skøn saftig krumme og lidt bid fra solsikkekernerne. De er bløde og holder sig fint friske til dagen efter de er bagt. Gulerodsboller er bare altid et sikkert hit, de er lækre og hurtige at lave og så kan de fint fryses ned. Det er altså lækkert altid at have gode hjemmebagte boller i fryseren.

Prøv også: min opskrift på lækre spinatboller >>

Gulerodsboller
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT12HPT30M12
Ingredienser
  • 350 g stuetempereret vand
  • 75 g yoghurt naturel
  • 10 g gær
  • 150 g gulerod, groftrevet
  • 50 g solsikkekerner
  • 50 g havregryn, grovvalset
  • 10 g honning
  • 10 g salt
  • 450 g hvedemel
  • Til drys
  • 30 g solsikkekerner
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Rør gær ud i en skål med vand og tilsæt yoghurt naturel, solsikkekerner, havregryn, groftrevet gulerødder, honning og salt.

Rør det godt sammen med hvedemel. Rør dejen sammen på røremaskine eller med en ske.

Lad dejen hæve tildækket i 1 time på køkkenbordet og sætter derefter dejen i køleskabet til næste dag.

Kom dejen på et meldrysset bord, skær dejen ud til boller, drys med solsikkekerner og sæt dem på en bageplade med bagepapir.

Bag gulerodsbollerne i en forvarmet ovn ved 220 grader varmluft i 17-20 minutter, til de er gyldne.

Lad dem køle lidt af på en rist inden servering.