Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/haveplanlaegning-og-dromme/

Haveplanlægning og drømme

aeblegrene_

Jeg har været udenfor og klippe grene af æbletræet, de står nu i vand og jeg håber, at det er muligt at drive duftende æbleblomster frem snart. Jeg har været på gartneriet og købe forårsblomster, Iris og mine favoritter de fine perlehyacinter. Jeg kan også mærke at planer om årets havearbejde sniger sig ind på mig. Det er vist ægte forårstegn, der kommer før naturen helt er klar til det.

foraar

Jeg drømmer om højbede fyldt med duftende og velsmagende krydderurter, flere bærbuske, måske et enkelt frugttræ mere … Jeg finder masser af inspiration til haven på Pinterest og eftersom vores have ikke er særlig stor, men alligevel stor nok – så skal der planlægges nøje, når det både skal være ‘verdens fedeste sted’ at være barn, være kønt at kigge på og være fyldt med spiselige lækkerier.

Bruger I mon også Pinterest til at samle inspiration og lave moodboards?

18 kommentarer
  • Mette Boas skrev:
    13. februar 2013 kl. 10:16

    Hej Ann-Christine

    Det ser smadder-inspirerende ud:) Har du et godt tip, hvor man kan blive guidet til at komme i gang med pinterest? Eller kan man finde det på Pinterest-siden?

    Mange hilsner
    Mette

    • 13. februar 2013 kl. 10:22

      Hej Mette,
      Jeg tror, at det er med at prøve sig lidt frem. Finde nogle at følge, du kan fx gå ind og se dem jeg følger til at starte med. Så skal man lave sine boards og ellers bare pinne.
      God fornøjelse :)
      Kh Ann-Christine

      • Mette Boas skrev:
        13. februar 2013 kl. 10:26

        Ok:) tak for hjælpen

        God dag

  • Sysleren skrev:
    13. februar 2013 kl. 11:09

    Jeg har ikke brugt pinterest, men måske skulle jeg? Jeg har hundredevis af ideer til vores have: Et kæmpe træ skal fældes, så der også er sol efter kl. 15, et kæmpe buskads skal ryddes, så havens størrelse fordobles og så skal der plantes bærbuske, et nyt frugttræ og skabes masser af hyggelige kroge. Vi skal også have et højbed med krydderurter med masser af saft og kraft og så skal min rosenbænk stå på græsset under det blomstrende æbletræ og løbende rykkes til de skønneste pletter. Nøj, hvor jeg glæder mig! Og pudsigt dit haveindlæg kommer i dag. Så sent som i går besluttede jeg, at weekenden skal tilbringes med beskæring og udtynding.

    • 14. februar 2013 kl. 09:28

      Det lyder som dejlige haveplaner. Jeg planlægger og drømmer på livet løs om foråret og sommeren i haven :)

  • et cetera skrev:
    13. februar 2013 kl. 11:45

    Åh, ja … det kribler for at komme ud :-)
    … og Ann-Christine, jeg kan jo se, at I har valgt de hvide Mhy til at hænge over køkkenbordet – hvor ser de dog absolut fantastiske ud til de lækre naturtræsdetaljer! Det billede ryger direkte i min inspirationsfolder :-)

    • 14. februar 2013 kl. 09:29

      Ja, det skulle bare være dem og jeg er virkelig glad for valget. De er så fine og tilføjet et lille snert af humor som jeg godt kan lide i indretningen :)

  • LEAntropisk skrev:
    13. februar 2013 kl. 13:40

    Ih jeg elsker forårsblomster og er helt lykkelig for at påskeliljer er på banen igen. Det er sådan en glad og billig blomst!

    Jeg ELSKER pinterest. Det er virkelig min store inspirationskilde til mit sommerbryllup.

    • 14. februar 2013 kl. 09:32

      Jeg synes også at påskeliljer er sådan en glad blomst at se på med sine solgule blomsterblade.
      Ihh, sommerbryllup – det lyder helt vildt dejligt! :)

  • Tina skrev:
    13. februar 2013 kl. 13:46

    Igen igen, jeg bliver bare så glad når jeg ser dine billeder og alt den dejlige inspiration..;o) det kan kun lave en kedelig grå onsdag om til en dejlig dag..;o) så tænker jeg rigtig på foråret nu..;o)

    • 14. februar 2013 kl. 09:33

      Og jeg så årets (altså for mig) første vintergæk i går. Det er lige om hjørnet, foråret :) Jubiii

  • Mette skrev:
    13. februar 2013 kl. 14:26

    Hvert år lover jeg mig selv tidlig i foråret at nu skal bare i haven, for fra starten af kunne holde ukrudt nede. Samtidig nyder jeg havearbejdet, for det er et tegn på at vi nærmer os en dejlig periode. Desværre ender det bare ofte med at jeg blot nyder at gå i haven, og glemmer ukrudtet som så får lov til at vokse alligevel. Æv :-)

    Men det er skønt at klippe de første grene og tage dem med ind, for at se blomsterne springe ud. Så er forået virkelig på vej

    • 14. februar 2013 kl. 09:34

      Når det kommer til havearbejde er jeg også mere en iværksætter end en vedligeholder. Vælger vist at se ukrudtet som en lille charme ;)

  • Majbrit Carøe Andersen skrev:
    13. februar 2013 kl. 17:18

    Hejsa,

    Ville bare lige skrive til dig og sige: hvor er det dog en fantastisk dejlig blog du har…. landede herinde en dag jeg søgte frikadelle opskrifter… og nu kigger jeg med hos dig meget ofte :)
    Sikke en masse skøn inspiration du giver videre. :) TAK :)

    Ha’ en dejlig aften.
    Majbrit

    • 14. februar 2013 kl. 09:35

      Tusind tak, Majbrit! Hvor er jeg glad for din søde kommentar, dejligt at du fandt vej her til bloggen :)
      Ha´ en skøn dag
      Kh AC

  • Sarah skrev:
    14. februar 2013 kl. 06:43

    Åhhh jeg glæder mig også til forår…….Vi skal også have gang i haven og skal helt bestemt have rabarber, og masser af krydderurter og så håber jeg vi også kan få lidt salat, og så må ve se hvad det ellers kan blive til…….
    Manden har snart fødselsdag og overvejer om han ikke skal have en mistbænk……..

    • 14. februar 2013 kl. 09:37

      Det lyder som en god fødselsdagsgave, det varer jo heller ikke længe før der sagtens kan plantes i den. Jeg blev SÅ glad da vi flyttede ind her sidste sommer og jeg opdagede den fineste jordbærrabarber i haven. Jeg købte senere en vinrabarber, så vi har to – og jeg glæder mig meget til at lave dejlige ting med dem til sommer

  • Mor skrev:
    18. februar 2013 kl. 09:24

    Åh ja! Forår! Jeg synes det er den bedste årstid, hvad angår det at være haveejer. Endnu er der ikke så mange opgaver derude, men dejlig tid til at nyde, at naturen gør sig klar. Ude i skoven, under et tykt lag blade som jeg løftede op i, er anemonerne allerede på vej, bitte små spinkle spirer, som hurtigt fik deres “dyne” på igen.
    Indimellem er det også som om at fuglene øver sig på forårssangen.

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.