Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/hoensekoedssuppe-med-koedboller/ Aftensmad Bålmad, Efterår, Mormormad, Natmad, Simremad, Suppe, Vinter

Hønsekødssuppe med kødboller

Hjemmelavet hønsekødssuppe er så lækkert og jeg tror næsten ikke der er noget meget bedre end en varmende skål suppe her i vinteren.

Hvis I trænger til noget sjælevarmende, sundt, nærende og comfort dejligt vintermad, så har hønsekødssuppe min varmeste anbefaling.

Sådan en skål dampende varm suppe med kødboller og urter, det er virkelig lækkert.

Prøv også: min opskrift på kartoffelsuppe >>

PT4H30MPT30M4

Hønsekødssuppe med kødboller

Tid i alt4 timer 30 min.
Arbejdstid30 min.
Holdbarhed3 dage
Kan frysesJa
Antal4 pers.
Ingredienser
  • Til suppen
  • 1 suppehøne, alternativt en kylling
  • 3 gulerod, skåret i grove tern
  • 3 porre, skåret i ringe
  • 1 pastinak, skåret i grove tern
  • 3 stængler bladselleri, skåret i tern
  • 10 peberkorn
  • 3 fed hvidløg, finthakkede
  • 2 løg, skåret i tern
  • 1 håndfuld persille
  • 3 laurbærblade
  • 2 stængler frisk timian
  • salt
  • Kødboller
  • 400 g hakket svinekød
  • 1 æg
  • 1 løg, finthakket
  • 1 dl fuldkornshvedemel
  • 1 dl mælk
  • 1 tsk salt
  • sort peber, friskkværnet
  • 1 liter grøntsagsbouillon
  • Fyld til suppen
  • 3 gulerod, skåret i fine tern
  • 1 porre, skåret i tynde ringe
  • 1 håndfuld persille
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Læg suppehønen i en stor suppegryde og hæld vand ved, så det netop dækker. Bring gryden i kog og skum alt det af, der samler sig i vandets overflade. Fortsæt, til der ikke danner sig mere skum, og til vandet igen er helt klart. Brug gerne et par minutter på det og tilsæt salt, hvorefter der skummes af for urenheder en ekstra gang.

Tilsæt alle grøntsagerne sammen med resten af ingredienserne til suppen. Sørg for, at vandet dækker og tilsæt evt. mere vand. Lad suppehønen med grøntsager simrekoge under låg ved sagte varme i 3-4 timer, til hønen er helt mør. Hæld suppen i en skål gennem en sigte og skum fedt og urenheder fra.

Kødboller
Kom alle ingredienserne til kødbollerne i en stor skål og pisk det sammen med en håndmikser. Form små lækre kødboller med en teske og kog dem i 5-7 minutter i en gryde med tynd grøntsagsbouillon.

Kom suppen i en ren gryde sammen med kødboller, gulerødder og porrer. Varm det op til kogepunktet, og suppen er nu klar til servering.