Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/hyggelig-pause/

Hyggelig pause

Da vi var i sommerhus hele maj måned opstod begrebet ‘hyggeskål’. Det er Johan og Julie navn for en lille skål med lækre sager. En hyggeskål er lige det man har behov for når man sidder i sofaen, ser en film, lægger puslespil, får læst en historie, hygger og holder en lille pause. Der kan være alt muligt i. Frugter og bær, nødder, ostestave, edamamebønner, søde tomater, måske et lille stykke chokolade eller sød lakrids – hvis man er rigtig heldig.

I sommerhuset kom vi alle helt ned i gear (hvilket var tiltrængt) og nu hvor børnene er startet i børnehave, og jeg arbejder hjemme, sætter hus i stand og alt muligt andet sjovt, så holder jeg fast i, at der skal være plads til en lille spontan pause. I dag holdt jeg en lille pause ved min yndlingsplads på køkkenbordet ved vinduet, med snacks, kaffe, aviser og magasiner og et dejligt kig ud til haven.

Er du god til at holde en lille spontan og hyggelig pause?

8 kommentarer
  • Annika skrev:
    26. juni 2012 kl. 14:39

    Hvor ser det hyggeligt ud – og dejligt at det bliver prioriteret.
    Hygger selv en del, men hader at skære frugt ud, så med mindre det er friske bær, så skal der staffes inden ;)

    • Ann-Christine skrev:
      28. juni 2012 kl. 13:46

      Jeg skal også lige ind i en rutine hvor jeg gør det jævnligt, det er lidt i perioder. Men spiser bare mest frugt og grønt når det er skåret i gode mundrette stykker

  • Monsterscircus skrev:
    26. juni 2012 kl. 15:24

    Hvor ser det bare hyggeligt ud! Hyggeskålen kender vi også godt, eller rettere sagt hyggebakken. Den bruger vi, når vi skal se en god film ellers spiller spil – åh sådan nogle små kunstpauser skal der bare til!

    • Vibeke Lentz skrev:
      27. juni 2012 kl. 12:57

      Hvor er du god-Jeg tror det er super vigtigt med sådanne pauser, og bare virkelig ikke god til det selv, men ungerne får masser af pauser og ‘hyggeskåle’, det er virkelig godt til at holde blodsukkeret stabilt hele eftermiddagen:)

      • Ann-Christine skrev:
        28. juni 2012 kl. 13:44

        Det er nok en klassisk mor-ting: at sørge for børnene først. Jeg blev bedre til at holde egne pauser da vi var i sommerhus. Der kom jeg virkelig til at sætte pris på de små hyggelige stunder

    • Ann-Christine skrev:
      28. juni 2012 kl. 13:45

      Sødt som kært barn har mange navne ;)

  • Kat skrev:
    28. juni 2012 kl. 11:08

    Hvor ser det dejligt ud. Intet slår en pause med lækre bær og café latte!

    • Ann-Christine skrev:
      28. juni 2012 kl. 13:43

      Små pauser er skønne :)

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.