Jelne, af Henriette E. Møller

Jeg blev færdig med Jelne i går aftes. Det er en af de bøger, man bare skal læse! Så er det sagt.

Bogen handler om Jelne, ensomme Jelne, helt alene. Efter hun bliver forladt af kæresten i et hjerteskærende brud, er hun alene i verden, uden familie, uden nogen at holde jul og fejre fødsesdag med. Jelne er helt alene og er samtidig pigen, som alle drages af, hun er et midtpunkt til fester, hun er pigen alle er forelsket i, hun er pigen som Kasper forelskede sig i og fire år senere forlod igen til fordel for Lise.

Jelne tager toget tilbage til Møn, hvor hun boede sammen med sin mor til hun var syv år. Hun vil genopdage sin barndom, finde ud af hvad der egentlig skete med hendes mor, om det i virkeligheden var en ulykke, der var skyld i moderens død.

Bogen fortæller så troværdigt om hjerteskærene ensomhed, en ensomhed der går lige i hjertet og fik mig til at sidde med tårer i øjnene og klump i halsen op til flere gange. Den er skrevet med et sprog som er levende, specielt og helt sit eget, men samtidig lækkert at læse og historien flyder på en naturlig måde, som i denne bog bare ikke kan være anderledes.

Du kan læse uddrag fra bogen her.