Valdemarsro http://www.valdemarsro.dk/julesalat/

Julesalat med blåskimmel, valnødder og pære

En lækker sprød julesalat – med den dejlige og lidt bitre cikorie julesalat. Den er perfekt til julens mange måltider og hvis man ikke umiddelbart er så begejstret for blåskimmelost, så kan man fint undlade dette eller lade det være tilbehør, som man kan vælge til ved bordet.

Julesalat gør sig simpelthen så godt i selskab med valnødder, pære, tranebær, rucola og blåskimmel.

Det er en salat der både er smuk at se på og som virkelig smager af noget.

Prøv også: Rødkålssalat med æbler

PT10M

Julesalat

2 pers.    10 min.
2 pers.
Ingredienser
  • 100 g rucola eller blandet salat
  • 100 g cikorie julesalat, strimlet i tynde strimler
  • 1 pære, skåret i tern
  • 1 rødløg, skåret i tynde ringe
  • 2 spsk. tørrede tranebær
  • 40 g valnøddekerner
  • 40 g blåskimmelost i små tern
  • Dressing
  • Olivenolie, hindbærbalsamico, salt, peber, et dryp honning og en smule dijonsennep
Udskriv opskrift
10 min.
Fremgangsmåde

Anret salaten på et stort fad, med salaten nederst og derefter alle de lækre råvarer på.

Ryst dressingen godt sammen, smag til og server dressingen som tilbehør eller dryp den over salaten lige inden serveringen.