Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/kaaldolmere/ Aftensmad Mormormad

Kåldolmere

Kåldolmere med saftigt kød bagt i en pakke af hvidkål smager så skønt! Det bliver virkelig det saftigste lækre kød.

En ret der nemt kunne gå i glemmebogen i løbet af en generation eller to, og det vil næsten være synd. I vores køkken spiser vi mad fra alle verdens køkkener og jeg elsker variationen, forskellighederne og alle de skønne smage. Det bliver på den måde altid sjovt at finde på nyt. Og så synes jeg det er en glimrende ide at supplere vores mangfoldige køkken med, også indimellem at tilberede de klassiske danske retter. De er helt nostalgiske og minder mig så fint om barndommens køkken – og om min søde bedstemor.

PT1H20MPT30M4

Kåldolmere

Tid i alt1 time 20 min.
Arbejdstid30 min.
Antal4 pers.
Ingredienser
  • 400 g hakket svinekød, evt med 50/50 med halv hakket kalvekød
  • 1 løg, finthakket
  • 2 fed hvidløg, finthakket
  • 1 æg
  • 5 stængler frisk timian
  • 1 spsk havregryn, finvalset
  • 1 spsk hvedemel
  • 1 hvidkål, lille
  • 2 dl grøntsagsbouillon
  • 2 spsk smør
  • flagesalt
  • sort peber, friskkværnet
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Rør hakket kød godt sammen med løg, hvidløg, æg, timian, havregryn, hvedemel, samt salt og friskkværnet peber til en helt ensartet fars. Stil farsen i køleskabet i en skåll med låg i 30 minutter, så den kan hvile.

Bring en stor gryde med grøntsagsbouillon og salt i kog og kom det hele  hvidkål i det kogende vand i omkring 1-2 minutter, hvorefter det er nemmere at tage bladene forsigtigt fra.

Tag dem op og dryp vandet af. Gem 1 dl af kogevandet.

Form farsen i 8 lige store stykker og pak dem ind i hver sit kålblad som en kuvert. Saml evt med en ‘snor’ af en grov stængel purløg eller køkkensnor.

Smør et ovnfast fad grundigt og sæt alle kåldolmerne deri. Hæld 1 dl af kogevandet med boullion i fadet og et par klatter smør. Krydr med salt og peber og læg et par kviste timian ved.

Bag i en forvarmet ovn i 35-45 minutter ved 175 grader, til kødet er gennemstegt og mørt