Valdemarsro http://www.valdemarsro.dk/lammekrone-ovnbagte-rosmarin-kartofler/

Lammekrone med ovnbagte rosmarin kartofler

Lammekrone er perfekt til påskemiddagen og her er opskriften lavet med rosmarin og hvidløg, som passer perfekt til det gode lammekød – og tilmed med super lækre rosmarin kartofler til, som også snildt kan serveres til mange andre gode retter.

Smørmør lammekrone med rosmarin kartofler, som seriøst er noget af det bedste, jeg har smagt længe.

PT40M

Lammekrone med ovnbagte rosmarinkartofler

4 pers.     40 min.
4 pers.
Ingredienser
  • Lammekrone
  • 1 lammekrone
  • 3 spsk rosmarinnåle
  • 3 fed hvidløg
  • 1 spsk salt
  • 1/2 tsk friskkværnet peber
  • Rosmarin kartofler
  • 800 g skrællede kartofler, skåret i skiver
  • 4 mellemstore gulerødder, skrællede og skåret i skiver
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 rødløg, skåret i skiver til løgringe
  • 3 fed hvidløg, finthakket
  • 2 spsk rosmarin
  • 1 tsk salt
  • friskkværnet peber
  • 1 spsk smør
Udskriv opskrift
40 min.
Fremgangsmåde

Lammekrone med rosmarin

Dup lammekronen med køkkenrulle, så den er helt tør, rids derefter fedtet i ternet harlekinmønster, prøv kun at skære igennem så det går lige ned til kødet, men uden at ridse i kødet.

Kom salt, hvidløg og rosmarin i en morter og stød til grøn duftende rosmarinsalt. Bland med peber og gnid lammekronen med blandingen, så det kommer godt ned i de ridsede tern.

Kom lammekronen i et ovnfast fad og bag dem i ovnen ved 175 grader varmluft med fedtsiden op i 20-30 minutter (afhængig af hvor rød/rosa/gennemstegt den skal være) Vores fik 24-25 minutter. Lad derefter hvile i 10-15 minutter, inden den skæres ud.

Rosmarin kartofler

Kom rosmarin og salt i en morter og stød det grundigt til en flot grøn rosmarinsalt.

Smør et ovnfastfad med en smule olivenolie og vend derefter kartoffelskiver, gulerodsskiver, knust hvidløg, løgringe grundigt med olivenolie og rosmarinsalt, samt friskværnet peber. Anret i det ovnfastefad og kom små smørklatter over anretningen.

Sæt fadet i ovnen ved 175 grader varmluft og bag i 40-45 minutter til kartoflerne er møre.