Valdemarsro http://www.valdemarsro.dk/lucca-guide/

Lucca – guide til den smukke italienske by

Lucca er virkelig noget ganske særligt og er blevet en af de byer, som vi har fået et særligt godt forhold til. Lucca er en italiensk by i Toscana, som ligger gemt inde bag en cirka fem kilometer lange bymur, der omhegner byen på fineste vis. Velbevaret, historisk og unik.

Vi oplevede Lucca over to omgange. Første gang som en endagstur, hvor vi parkerede uden for bymuren (man må ikke køre derind, medmindre man har tilladelse til det) og brugte en skøn dag på at slendre i de smalle gader, på bymuren, spise gelato og en yderst fantastisk italiensk frokost. Vi fik et virkeligt godt indtryk af byen og skæbnen ville, at vi ikke var færdige med byen for denne omgang og rejse.

For på vej hjem fra Italien mod Danmark, punkterede vi og måtte have bilen på værksted. I Lucca. Det var lørdag og vi måtte derfor forlænge vores ophold, hvilket betød at vi ufrivilligt fik fire ekstra dage i byen. Og i den forbindelse vil jeg lige skyde en sidebemærkning ind og tippe om SOS-vejhjælp, for sikke en fantastisk og enestående god service + hjælp, vi fik derfra, i forbindelse med at vi ikke som planlagt kunne køre hjem om lørdagen.

Så. Med i alt 5 dage i Lucca, fik vi prøvet en masse skønne spisesteder, gået byen rundt mange gange og bare nydt stemningen og slappet rigtig meget af. Lucca skulle egentlig have været med i denne guide om Toscana –  hvor I kan læse mere om vores rejse til Toscana – men nu får byen sit helt eget kapitel her på bloggen.

Spis godt i Lucca

Der er mange, mange skønne restauranter i Lucca – på hvert et gadehjørne, i sidegader, på torve og i baggårde ligger der små hyggelige steder og nok også en turistfælde eller to, hvilket vi dog heldigvis undgik.

På mange af de populære steder kan det være en rigtig god ide at bestille bord på forhånd.

Osteria Da Rosolo, Corte Campana, 3
Skøn mad i den populære restaurant, som ligger lidt væk i en sidegård til et af de mange torve i Lucca. Særligt lækker var deres spaghetti vongole – jeg har hørt at det kan være svært at få bord, men ellers kig forbi så snart de åbner, hvilket vi gjorde og var heldige at få bord med det samme.

La Bogetta di Anna e Leo – Via San Frediano 18
Hyggelig familierestaurant med traditionel italiensk mad og mulighed for at sidde ude – bestil gerne bord, det er ret populært og de laver super skøn italiensk mad.

L’isola che non c’eraVia degli Angeli 7
Skøn lille fortovsrestaurant med virkelig lækker klassisk italiensk mad og god stemning.

Gigi Trattoria – Piazza del Carmine 7
Skøn familieejet restaurant, som føles som det ægte Italien og er enormt uformelt og virkelig hyggeligt! Super lækker mad – hvis der er panna cotta til dessert på dagen, så kan den virkelig varmt anbefales.

De CiaccoPiazza Napoleone
Super lækre sandwich, antipasto og drinks. Så hyggeligt et sted at sidde og hapse smålækkerier og betragte gadelivet. På dette torv er der i øvrigt virkelig gode udendørs koncerter til sommer – med blandt andet Rolling Stones og Robbie Williams

Il Grammofono – Via delle Fratta 7
Lidt mere gourmet, men stadig med et enkelt menukort som byder på lækre fortolkninger af italienske retter tilberedt med lokale råvarer. En skøn oplevelse. Husk at bestille bord.

Lækre italienske is.

Vi spiste de bedste is hos Geleteria Anfiteatro, La Bonta og La Bogetta Del Gelato.

Morgenmad i Italien …
En lille bemærkning omkring morgenmaden i Italien er næsten på sin plads, eftersom jeg er udpræget morgenmadsfan (det er vist ingen hemmelighed herinde) og virkelig holder meget af en skøn og lækker morgenmad.
Jeg er en smule forvænt på det område, indrømmet, og jeg springer hellere over et måltid end spiser intetsigende mad.
I Italien er min erfaring, at man gør bedst af at spare appetiten til frokost!
Drik en cappuchino midt på formiddagen og snup evt en croissant eller spring den over – og nyd så at være godt sulten ved frokosttid, hvor der er mulighed for et stjerneskønt måltid.

Oplev i Lucca

Noget af det dejligste i Lucca er bare at være og tage sig tid.
Nyde stemningen i bylivet og de smalle gader. 
Slendre rundt og nyde at der stort set ingen trafik er. Spise is, nyde en aperol på torvet, betragte bylivet, shoppe lidt og bare nyde, være og leve.

Derudover er der et par enkelte oplevelser som lige må nævnes, og som vi synes var særligt fine. 

Bymuren rundt om Lucca
Cykeltur rundt på den gamle brede bymur, som omkranser den gamle bymidte og er knap 5 km rundt – specielt sjovt og en særlig oplevelse, er de store cykler med plads til mindst fire personer.
Vandretur rundt på bymuren er også rigtig hyggelig og kan tages i mindre bidder. Bymuren er i det hele taget et skønt rekreativt område med plads til leg, løbeture, boldspil og til bare at sidde med en bog på en bænk og nyde livet.

Synes det er så hyggeligt med sådan en lille gammel by inde for murene. Det giver altså rammerne for en helt særlig stemning.

Guinigi Tower
Kom op og se Lucca fra oven. Man kan se tårnet fra flere steder i byen, da det skiller sig ud ved at være det højeste tårn i byen og er plantet til med træer på toppen. Vi tog de mange trapper op og nød den smukke udsigt over Lucca under trætoppene.

Legepladser
Mine børn bliver stadig begejstret for stort set alle legepladser, vi kommer forbi på vores rejser. Og der er et par små legepladser i Lucca, hvor man lige kan få brændt krudt af, lege, fjolle og løbe rundt. Ellers er det også et hit at tage en bold, sjippetorv eller lign med op på muren.

Palazzo Pfanner 
Fin have med et palads fra 1600 tallet, hvor man kan komme ind at se de gamle sale, køkken mv – lidt at sammenligne med et slotsbesøg i Danmark og en fin lille oplevelse at gå en tur i den smukke have, hvis man har god tid i byen.

Er planen at tage en lille eller længere tur uden for bymidten, så læs endelig med i min guide til det nordlige Toscana her >>

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *




12 kommentarer
  • 15. juni 2017 kl. 13:23

    Skønt med en guide til Lucca!! Min kæreste og jeg skal på roadtrip denne sommer, til Italien, og vi havde tænkt os at køre her forbi. Det glæder jeg mig da endnu mere til, lige nu!! :-)

    Nanna Freving // http://www.visimple.com

    • Ann-Christine skrev:
      17. juni 2017 kl. 11:03

      Rigtig god tur til jer! Håber I får en fantastisk rejse ♡

  • Solvejg skrev:
    15. juni 2017 kl. 16:06

    Dejligt gensyn – var der på dagsbesøg sidste år.
    I år gælder det bl.a. Greve og Firenze…..

    • Ann-Christine skrev:
      17. juni 2017 kl. 11:03

      Det lyder også skønt :)

  • Rikke Bronée skrev:
    15. juni 2017 kl. 16:17

    Har du et godt overnstnings tip ? 🏡

  • Mie skrev:
    15. juni 2017 kl. 16:23

    Åh ja, cykeltur på bymuren – dét er en hyggelig familieaktivitet i den skønne, lille by..
    I øvrigt fint – og sjældent set – billede af “Valdemarsro Herself” 😄

    • Ann-Christine skrev:
      17. juni 2017 kl. 11:12

      Det er det nemlig – og mange tak ;) ♡

  • Anja skrev:
    15. juni 2017 kl. 20:26

    Hvor ser det skønt ud! Og super fint foto af dig Ann-Christine :-)

    • Ann-Christine skrev:
      17. juni 2017 kl. 11:13

      Så dejlig en rejse og vi har allerede lyst til mere af den slags ;)
      – og mange tak ♡

  • Catrine S Byrne skrev:
    3. juli 2017 kl. 18:37

    Tak for anbefaling af Osteria Da Rosolo!

    Super hyggeligt, hurtig og vedkommende betjening og dejlig mad. I en hyggelig lille sidegade. Vi hilste fra dig (han kunne da ihvertfald sige Vildsvin, og var beæret over at være omtalt på en danskblog.)

    Bemærk at en række af dine andre anbefalede steder først åbner omkring kl 19 (nok iøvrigt en meget god ledetråd, hvis man vil undgå turistfælder).

    • Ann-Christine skrev:
      4. juli 2017 kl. 20:09

      Hvor hyggeligt! Det er dejligt at høre at I havde en skøn oplevelse der også :)