Misosuppe med forårsløg og tofu

I formiddags var vi et smut forbi den lokale asiatiske forretning, som har ALT hvad hjertet kan begære brug for kokkerier i det japanske køkken. Skulle jeg have lavet sushi, havde jeg dog købte fisken hos fiskehandleren.

Vi skulle kun have edamamebønner. Men kom, som altid, ud derfra med en hel pose fyldt med lækkerier. Blandt andet miso, forårsløg, tofu, tangsalat, edamemebønner og tang.

Jeg havde fået lyst til en hjemmelavet misosuppe, fyldt med forårsløg og tofu til frokosten.

Opskrift på misosuppe til 2 personer

  • 2 dl grøntsagsbouillon
  • 2 spsk miso
  • wakame tang, tofu, forårsløg – tilsæt som du synes det passer. Jeg kan godt lide den fyldig.

Det er noget af det nemmeste i hele verden at lave. Bouillonen bringes i kog, misoen tilsættes. Hakkede forårsløg, tofu skåret i firkanter og wakame tang anrettes i skålene. Og misosuppen hældes over.

Jeg serverede tangsalat on the side, sammen med en skål edamamebønner drysset med groft god salt og dråber af friskpresset citron.

De grønne bønner du ser ved siden af tangsalaten er pillede edamamebønner. Perfekt i en lækker salat, men de skulle også lige prøvesmages med det samme.

Jeg har også skrevet:

Dette indlæg blev udgivet i I køkkenet, Opskrifter Aftensmad, Opskrifter Frokost og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

8 Kommentarer til Misosuppe med forårsløg og tofu

  1. Marianne skriver:

    Øjs det ser lækkert ud! Det skal helt klart prøves – måske i den kommende uge!

  2. Ann-Christine skriver:

    Det er lækkert. Jeg kunne leve af japansk mad hver dag!
    Eller, nej det kunne jeg nok ikke, for ville så nødigt undvære alle de andre lækre køkkener ;)

  3. Sofie skriver:

    Mand, det ser lækkert ud! Smider du ikke en opskrift på tangsalat oven i hatten? Det har altid været et mysterium for mig…

  4. Ann-Christine skriver:

    Sofie, Jeg spurgte faktisk manden som har den asiatiske butik, om opskriften på tangsalaten. Han slog en skraldlatter op, for det var efter hans mening noget af det mest håbløse i hele verden at give sig i kast med selv. Det skulle i følge ham være meget omstændigt og alle – også restauranterne – køber det på frost importeret fra japan. Men altså, man får jo lidt lyst til at kaste sig ud i projektet når man hører sådan noget, ik´ :)
    Finder jeg løsningen, så skal jeg nok dele :)

  5. Sofie skriver:

    Tak – jeg vil holde øjnene åbne så, for jo, det er da en udfordring og det smager SÅ godt!

  6. Tulip skriver:

    Her er den vist:

    Tangsalat;

    1 kop tørret arametang
    1 agurk
    Sesamfrø

    Dressing:
    1 spsk sesamolie
    1 spsk soya
    1 spsk riseddike
    1 tsk revet ingefær
    Salt
    Peber

    Udblød/kog tangen som angivet på pakkerne og lad den dryppe grundigt af. Skær agurken igennem på langs, fjern kernerne med en ske, og snit den i halvtynde skiver. Sesamfrøene ristes på en tør pande – og når de er kølet af blandes de med agurk og tang. Hæld dressingen over lige inden servering.

  7. Ann-Christine skriver:

    Søde søster Lagkage, den må jeg lige prøve. Tak for tippet! :) Er den god, bringer jeg den videre, ik´

  8. Tulip skriver:

    Det gør du bare :) Har dog lige købt en kæmpe portion færdiglavet til fryseren, det er jo nemt.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>