Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/morgenmad-med-skyr-og-granataeble-eller-en-sund-dessert/ Brunch

Morgenmad med skyr og granatæble

Rigtig godt nytår! Jeg håber I har fået en dejlig start på det nye år og havde en god nytårsaften.

Vi fejrede nytåret med min søster, svoger og niece. Vi havde den hyggeligste aften, med god mad, lækker vin, Bezzerwisser, bobler og snacks.

Det var ingen vild nytårsfest, naturligt nok med små børn og baby – så vi kom ikke så sent i seng = ingen hovedpine til os den første dag i det nye år. 1. januar blev i stedet en dejlig dag med løbetur, juleoprydning, hygge og leg. Hvem skulle have troet det kunne lade sig gøre for et par år siden ;) De sidste par dage, har jeg serveret denne lille anretning, som et supplement til morgenmaden. Nytårsmorgen fik den lige lidt ekstra sødme med hakket hvid chokolade.

Anretningen er helt enkel og jeg tænkte, at den måske kunne bruges som inspiration til en smuk og sund dessert her i januar, morgenmad eller eftermiddagshyggesnack.

PT10MPT10M4

Morgenmad med skyr og granatæble

Tid i alt10 min.
Arbejdstid10 min.
Antal4 pers.
Ingredienser
  • 500 g skyr
  • 15 g havregryn, finvalset
  • 35 g mandler
  • 1 tsk honning
  • 1 spsk pistaciekerner uden salt, hakkede
  • 0,50 granatæble, kernerne herfra
  • 20 g hvid chokolade, hakket (kan undlades)
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Rist hakkede mandler, havregryn og honning på en pande ved middelhøj varme til det får lidt farve.

Fordel i et glas, top med skyr eller græsk yoghurt, drys med granatæblekerner, pistaciekerner og evt lidt hvid chokolade.