Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/banankage/ Fødselsdag Kager, Kager og søde sager

Banankage

Her får I min opskrift på skøn saftig banankage, som er en af min og min families yndlingskager.

Kagen er svampet, saftig, smovset og fyldt med masser af banansmag, præcis som sådan en rigtig god banankage skal være. Du kan fylde chokolade og nødder i dejen, eller blot lade den være helt enkel som i min opskrift her ♡

Opskriften er nem og det tager ingen tid at bikse kagen sammen, den kræver nærmest kun, at man har overmodne bananer på lager. De giver den absolut bedste og sødeste banansmag i kager.

Prøv også: min opskrift på en saftig citronkage >>

PT1H30MPT30M8

Banankage

Tid i alt1 time 30 min.
Arbejdstid30 min.
Holdbarhed3 dage
Kan frysesJa
Antal8 pers.
Ingredienser
  • 150 g smør, blødt og stuetempereret
  • 175 g sukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 4 æg
  • 5 banan, meget modne
  • 40 g valnødder, hakkede
  • 175 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 knivspids salt
  • Til pynt
  • 50 g mælkechokolade, finthakket
  • 40 g valnødder, finthakkede
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Pisk smør, sukker og vaniljesukker sammen, til det er luftigt. Pisk derefter et æg i ad gangen.

Mos bananerne på en tallerken med en gaffel og rør banan og valnødder i dejen.

Bland hvedemel, bagepulver og salt sammen og sigt det i dejen. Vend dejen sammen, til den er ensartet.

Kom bagepapir i bunden af en springform på 20 cm i diameter, smør siderne med smør og kom dejen i. Bag kagen i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 45-50 minutter.

Lad kagen køle af på en rist. Fordel chokoladen på den varme kage og lad den smelte direkte på kagen. Drys med valnødder.