Overspringshandlinger

Ordsproget lyder “at man ikke skal springe over hvor gærdet er lavest”

hvorfor ikke, spørger jeg bare. Man bliver jo totalt stresset, hvis man aldrig springer over det laveste gærde. Især nu hvor vi snart er inde i december måned. 

Der er jo ingen der kan nå både hjemmelavet rødkål, 5 forskellige slags hjemmebagte småkager, klejner, hjemmelavet julepynt, hjemmelavede godter, smukt pyntet hjem, flotte gaver smukt indpakket, kalendergaver, et skinnende rent hjem helt ud i krogene. Juledekorationer, både advendtskrans og kalenderlys som i bladene osv osv.. Hvis jeg skulle nå alt det, vil jeg sidde som en slatten karklud juleaften, helt udbrændt.

Alting skal ikke være perfekt, og vi skal huske at hvis vi ikke selv er perfekte, -så lægger vi heller ikke så stort pres på vores omgivelser for, at de skal være det. 

Det er nu engang hyggeligst med afslappethed, stemning og hygge. Vi vil gerne kræse om vores gæster, familier og venner, -vi vil jo også gerne selv hygges om og føle at der er gjort lidt ud af os. 

Det handler om at snyde lidt, eller bare springe over hvor gærdet er lavest.  

Snyd bare lidt, planlæg overspringshandlingerne allerede nu og lad bare være med at gøre en masse opmærksom på det, der er alligevel ingen der opdager det.

I stedet bliver der lagt mærke til det gode humør, der ikke er afløst af julestress.

Jeg har tænkt mig at lave lige præcis det jeg gider. Jeg gider godt en masse julehyggelige ting, men bliver det tvang og pligt, så forsvinder lysten. -Jeg håber du gør det samme…

Dette indlæg blev udgivet i De små ting. Bogmærk permalinket.

9 Kommentarer til Overspringshandlinger

  1. Gitte skriver:

    Du har så fuldstændig ret ;-)
    Jeg har faktisk i adskillige år, smidt småkager ud til påske, fordi de ikke er spist til jul!!
    Vi gør hvad vi orker, er det en aftale??

  2. Valdemarsro skriver:

    Det er 100 % en aftale, Gitte!
    -og så er vi tilfredse og glade for det vi har gjort og det vi gør :-)

  3. et cetera skriver:

    Det skal være lystbetonet og hyggeligt – skal vi ikke indgå en “pagt”? – hvis ikke vi har lyst og/eller det bidrager væsentligt til hyggen – så gider vi bare ikke ? :-D

  4. Valdemarsro skriver:

    Det er i orden med mig, Et cetera! Vi må huske hinanden på det, vi laver en “pagt” ;-)

  5. Madame skriver:

    Jeg er helt enig med dig, man kan ikke nå det hele, men må vælge og passe på ikke at stresse sig selv halvt ihjel.

  6. Valdemarsro skriver:

    Madame, ja, for det er der jo ingen der har glæde af ;-)

  7. Catarina skriver:

    Åh hvor har du da ret – jeg sprang over i dag ;-) købte en adventskrans.

  8. Valdemarsro skriver:

    Catarina,
    -og den er rigtig flot, den du har købt! -jeg har kigget ;-) -vi må vælge, og der er nok at vælge imellem :-) Ha´ en god aften

  9. Catarina skriver:

    I lige måde :-P

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>