Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/paeremuffins/ Cupcakes og Muffins Dessert, Fødselsdag, Kager, Kager og søde sager

Pæremuffins

Skønne pæremuffins med mørk chokolade – sikke en herlig mundfuld!

Når dagene bliver kortere, bladene på træerne bliver gyldne i smukke brændte efterårsfarver og det er tid til tændte stearinlys og skræmmende græskarhoveder, så får jeg altid en lidt sødere tand. Min mor kom på besøg forleden og havde en skål pærer med fra deres egen haven, som jeg nu har tryllet om til dejligt bagværk.

Saftigt frugt i kager, det er altså lækkert og de er så absolut anbefalelsesværdige.

Prøv også: min opskrift på en saftig citronkage >>

PT45MPT25M12

Pæremuffins

Tid i alt45 min.
Arbejdstid25 min.
Holdbarhed2 dage
Kan frysesJa
Antal12 stk.
Ingredienser
  • 150 g marcipan, groftrevet
  • 150 g smør, stuetempereret
  • 150 g sukker
  • 3 æg
  • 150 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 knivspids salt
  • 50 g mørk chokolade
  • 150 g pære, i tynde skiver
  • 1 spsk perlesukker
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Pisk marcipan, smør og sukker sammen, til det er helt lyst og luftigt. Pisk et æg i ad gangen, til dejen er ensartet.

Bland hvedemel, bagepulver og salt sammen, sigt det i dejen og vend det sammen. Kom derefter chokoladen i og vend godt rundt.

Fordel dejen i muffinforme og stik derefter pæreskiverne godt ned i dejen.

Drys med perlesukker og bag kagerne i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 18-20 minutter, til de er gennembagte i midten.

Lad dem køle lidt af i formen på en rist.