Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/pandekager/ Bålmad Dessert, Familiefavoritter, Fødselsdag, Kager, Kager og søde sager, Pandekager

Pandekager

Tynde lækre pandekager lige til at rulle og servere med ens eget favoritfyld og tilbehør.

Min bedste opskrift på pandekager er nem og den giver virkelig nogle lækre pandekager med virkelig god smag af vanilje og en anelse kardemomme

Hvis man har en øl, pilsner eller nisseøl i gemmerne – så kom gerne lidt i dejen, det giver en god sprødhed til pandekager – men det kan sagtens undlades, hvis man ikke har og pandekagerne bliver dejlige og lækre alligevel.

Prøv også: Opskrift på hjemmelavet kakaopulver >>

Pandekager
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT60MPT30M8
Ingredienser
  • 0,50 vaniljestang
  • 50 g sukker
  • 0,50 tsk stødt kardemomme
  • 3 æg
  • 3 dl mælk
  • 4 spsk øl
  • 1 knivspids salt
  • 125 g hvedemel
  • 1 spsk smør, til stegning
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Skær vaniljestangen igennem på langs, skrab vaniljekornene ud og fordel dem i sukkeret. Kom sukker, vanilje, kardemomme, æg, mælk, øl og salt i en skål. Pisk det sammen og sigt hvedemel i.

Pisk dejen godt sammen og lad den hvile i 30 minutter.

Smelt lidt smør på en pande og steg pandekagerne en ad gangen på begge sider, til de er flot lysebrune.

Server dem med fyld efter eget valg.