Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/pina-colada-smoothie/ Drikkevarer Smoothie

Pina Colada Smoothie – uden alkohol

Palmer, solskin og sommerstemning er lige præcis hvad disse pina colada smoothies smager af og lige præcis, hvad jeg godt kunne drømme mig lidt væk til lige nu … Om end jeg nu også synes det er helt enormt rart at være lige her hvor vi er! Midt i det fine danske forår.

Jeg har tilberedt vores pina colada smoothies uden alkohol. Man kan selvfølgelig sagtens vælge at tilføje lidt rom i sin drink – det vil faktisk slet ikke være spor tosset, som en skøn cocktail-dessert på en sommeraften. MEN, jeg serverede altså denne for mine to søde seks-årige størrelser, så det blev i en alkoholfri smoothieversion.

PT5MPT5M2

Pina Colada Smoothie

Tid i alt5 min.
Arbejdstid5 min.
Antal2 glas
Ingredienser
  • 1 banan, skåret i skiver og frossen
  • 200 ml kokosmælk
  • 1 ananas, uden skræl og stok
  • 1 spsk honning
  • 1 drys stødt kardemomme, (kan undlades)
  • 2 cl lys rom, evt. (kan undlades)
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Det hele i en blender og blend godt igennem til smoothien bliver tyk og cremet.
Server i to glas og nyd med det samme