Frikadeller var nok noget af det første jeg begyndte at eksperimentere med, da jeg begyndte at lave mad. Jeg vidste ikke ret meget om at lave mad dengang, det har været ret meget ‘learning by doing’ og at lære blot at bruge min intuition i madlavningen. Jeg fandt således ret hurtigt ud af, at frikadellerne kunne varieres med friske eller tørrede krydderurter, hvidløg, karry, spidskommen og forskellige kombinationer af svinekød, kylling, kalv osv. Dengang synes jeg også, at pitabrød med krydrede frikadeller og masser salat smagte fantastisk – det har ikke ændret sig, selv om det er ret længe siden jeg sidst har lavet det. Jeg har i en lang periode oftest lavet kyllingefrikadeller, men denne gode gamle frikadelleopskrift er altså bare altid et hit – i alle variationer.
Heldigvis er det også en ret som børnene allerede synes er god, de har dog stadig lidt svært ved at spise en samlet pita og Julie foretrækker at spise det meste hver for sig, og ingen salat – hvilket selvfølgelig er helt okay med os.
Grundopskrift på frikadeller – krydderierne kan variere fra gang til gang
- 500 gram hakket kalve- og flæskekød
- 2 spsk mel
- 2 spsk havregryn
- 3 dl mælk
- 1 æggehvide og 1 helt æg
- 1 stort finthakket løg, alm eller rødløg
- 1 fed hakket hvidløg
- 2 tsk salt
- Groftkværnet peber
- 2-3 spsk. olie til stegning
- Krydderier kan fx være: timian, chili, hvidløg, karry, spidskommen, mere hvidløg. Til denne portion har jeg brugt timian, spidskommen og et ekstra fed hvidløg.
Denne omgang frikadeller fik dejligt selskab af hjemmebagte pitabrød og klassisk pitabrødsfyld. Cremefraice dressingen er blot 1 dl cremefraice, 1 spsk hvidvinseddike, salt, peber og masser af frisk purløg.
Når jeg ikke bruger frikadellerne i pitabrød, så synes jeg også de er skønne som tilbehør til en kold kartoffelsalat, på et rigtig godt nybagt rugbrød med rødkål og drueagurker, eller i en god old school rugbrødssandwich.
RELATEREDE INDLÆG



















Umm, hvor ser det lækkert ud! Nu bliver jeg sulten :)
Det er også en dejlig ret :)
Mums, jeg sidder og bliver helt sulten herude i Indien :-)
Og jeg har lige læst om din fantastiske friskplukkede mango – jeg vil gerne bytte frikadeller for en mango ;-)
det ser lækkert ud, jeg bliver helt sulten selvom jeg egentlig ikke spiser kød :)
Så må der falafler i pitaen i stedet ;-) Det er også fantastisk
Jeg har aldrig prøvet frikadeller i pita, men det er jo egentlig en meget god idé. Det må jeg altså prøve!
Jeg tror det er sådan lidt en dansk 80´er klassiker – godt smager det ihvertfald :-)
Uhm, det ser da for lækkert ud! Det må klart prøves næste gang, den står på pitabrød :-)
Tak, den anbefales ihvertfald varmt herfra os alle fire :-)
Hej AC – Vi lavede dine pitabrød den anden dag og de var et kæmpe hit! Carla sagde “umm!” for hver mundfuld og det er altså store sager fra en pige, som efter eget udsagn “ikke kan lide aftensmad”.
Hej Ann-Christine. Synes ikke jeg kan finde en opskrift på pitabrød – har du mon sådan en? Sidst jeg prøvede havde jeg fundet en opskrift på nettet, men de blev vildt hårde og ikke særlig gode. De må gerne være lidt grove i det :)
På forhånd tak!
Mvh Susanne
Hej Susanne, jeg har først set din kommentar nu, beklager :)
Jeg har en opskrift på pitabrød her: http://www.valdemarsro.dk/hjemmelavet-pitabrød-med-laekkert-fyld/ Den er ikke grov, men prøv at erstatte lidt af melet med grahams eller fuldkornsmel.
Kh Ann-Christine