Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/rabarbersorbet/ Dessert Festmad, Is, Kager og søde sager, Nytårsdessert, Sommer

Rabarbersorbet

Lækker rabarbersorbet til dessert og festlige isvafler.

Farven på den lækre sorbet med rabarber vil variere, alt efter hvor meget lyserød farve der er i de fine rabarberstængler. Mine favoritter er jordbær- og vinrabarber, både for smagen og for den pink farve. Jeg har selv begge sorter i min have og bruger dem til alt fra saft til desserter og kompot. Men alle rabarbersorter kan bruges.

Den lækre sorbet er skøn at servere som tilbehør til en tung chokoladekage eller at nyde som den er.

Se mange flere opskrifter med rabarber her >>

PT5HPT60M4

Rabarbersorbet

Tid i alt5 timer
Arbejdstid60 min.
Holdbarhed2 måneder
Kan frysesJa
Antal4 pers.
Ingredienser
  • 1 vaniljestang
  • 200 g sukker
  • 700 g rabarber, skåret i tern
  • 5 dl vand
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Skær vaniljestangen igennem på langs, skrab vaniljekornene ud med en kniv og vend dem i sukkeret.

Kom sukker, vanilje, den tomme vaniljestang, rabarber og vand i en gryde og kog op. Læg låg på gryden og lad det simrekoge i 20 minutter.

Tag gryden af varmen, og sigt saften ned i en skål. Brug bagsiden af en spiseske til at presse al saften ud af rabarbermassen.

Stil saften på køl i 1 time eller til næste dag.

Kom rabarbersaften i en ismaskine og kør, til det er en luftig og lækker sorbet. Kom i en beholder og stil den i fryseren i min. 2 timer inden servering.