Risotto med gorgonzola og pære

Nu gik det jo lige så godt med risotto herhjemme, sidste gang var et kæmpe hit – så måske blev jeg lidt overmodig på mine børns vegne. Jeg fik forleden aften kreeret en virkelig skøn risotto med gorgonzola og friske pærer, efter egen mening, altså. Det var Julie så på ingen måder enig med mig i, for første gang nogensiden kiggede hun på mig og bad om at få havregryn til aftensmad. Der gik ikke mange sekunder, før Johan bad om det samme. Så godt nok kan mine børn lide det meste – men grænsen trækkes hårdt op når det kommer til gorgonzola. Måske kan I huske, at for ikke så længe siden var det helt omvendt, dengang jeg lavede grøntsagssuppe – de elskede min mad og jeg var mildest talt ikke imponeret over egen kogekunst og den suppe jeg fik lavet.

Men denne risotto, den kan I altså sagtens prøve. Vi voksne synes, den var fantastisk

Opskrift på Risotto med Gorgonzola og pære (inspireret af bogen Moderne Mamma)

  • 300 g risottoris
  • 70 g gorgonzola
  • 1 liter grøntsagsbouillon
  • 2 skalotteløg, hakkede
  • 1 fed hvidløg, finthakket
  • 1 dl hvidvin
  • Saften fra 1 citron
  • 2 pærer
  • 100 g parmesan
  • 50 g hakkede valnødder
  • 25 g smør

Den ene pære skæres i små tern og vendes i citronsaft. Den anden pære skrælles og blendes til mos. Løgene, skalotte og hvidløg svitses i en gryde i smøret ved middelvarme. Når de er gyldne, så tilsætter jeg risene og rører rundt i et par minutter før jeg hælder hvidvin i. Når risen har suget hvidvinen tilsætter jeg lidt efter lidt bouillon efterhånden som risen opsuger væsken. Jeg rører hele tiden rundt – alt i alt tager det godt og vel 15-20 minutter. Tilsidst tilsætter jeg gorgonzola i tern pæreterninger og pæremos, rører rundt til osten er smeltet, anretter på tallerkener og drysser de hakkede valnødder over sammen med frisk revet parmesan.

Næste gang jeg servere denne ret for børnene tager jeg nok lige to små portioner fra inden jeg kommer gorgonzolaen i. Jeg er sikker på, at både pære, pæremos og valnødder havde været okay, men gorgonzolaen var tydeligvis lige at stramme den … Så de spiste en stor portion havregryn hver i stedet.

Print Friendly
Relaterede indlæg:
Dette indlæg blev udgivet i Opskrifter og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

4 Kommentarer til Risotto med gorgonzola og pære

  1. Inge skriver:

    Fat mod – min teenager spiser gorgonzola med ske – han er fuldstændig vild med det. Specielt med stegte kyllingebryster og så gorgonzola smeltet på panden sammen med. Moderne Mamma er forresten en fantastisk investering og oven i købet en billig én :-)

  2. Ann-Christine skriver:

    Ja, der er nemlig rigtig mange fine opskrifter i og med smukke billeder – den bog er lige mig :) Rart at høre at der er håb forude med gorgonzolaen ;-)

  3. Hej Ann-Christine
    Jeg har lige lavet risotto’en. WAW, den er god. Jeg skulle måske bare have brugt en lidt mere moden pære til pæremosen, men så ved jeg det jo til næste gang.
    Hilsen Tina

    • Ann-Christine skriver:

      Kære Tina,
      Jeg bliver helt sulten og får lyst til denne risotto snart igen! Dejligt at du synes om den, det er også en af mine favoritter.
      Kh Ann-Christine

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>