Valdemarsro http://www.valdemarsro.dk/risotto-med-svampe/

Risotto med svampe

Vi var hjemme fra Jyllandstur sidst på eftermiddagen i går, så jeg havde mest lyst til at lave noget ret nemt. Sådan en ret hvor jeg nærmest bare skulle stå og rører lidt rundt og bare stå og slappe lidt af. Risotto med svampeer heldigvis ret nemt, det meste arbejde består sådan set af at stå og rører rundt – det passede mig glimrende!

Risotto med svampe er et hit herhjemme, jeg skal dog undlade at blande svampe og andre spøjse ting i børneportionen, så går det forrygende.

Jeg gør i stedet det, at jeg anretter en risotto uden svampe, en med og et par skåle med svampe, revet ost og persille, så kan børnene selv vælge, hvad de har lyst til at smage og hvor meget de vil smage af det forskellige.

PT40min

Risotto med svampe

4 pers    40 min
4 pers
Ingredienser
  • 400 g risotto ris
  • 300 g blandede svampe
  • 1 finthakket løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 liter grøntsagsboullion
  • Olivenolie
  • friskhakket persille
  • Friskrevet parmasan
  • salt og peber
Udskriv opskrift
40 min
Fremgangsmåde

Jeg rensede svampene og stegte dem på en pande med olivenolie, og finthakket hvidløg. I en gryde svitsede jeg det hakkede løg i lidt olie, kom risene i og rørte rundt i et par minutter ved middelvarme. Herefter tilsatte jeg lidt efter lidt boullionen, mens jeg konstant rørte rundt i gryden. Når risene har opsugt al boullionen tager jeg en lille børneportion til side, derefter tilsætter jeg svampene. drysser med hakket persille og rigeligt med parmesan.

Til børnene servere jeg grøntsagsstænger til og så spiste vi en grøn salat sammen med.