Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/sa-er-der-t%c3%a6ndt-op/

Så er der tændt op i brændeovnen

gul-blomst

Den holder os og vores hus dejlig varm, når kulden hersker udenfor. Vi har tændt op i den hver eneste dag. Det er det første Martin gør, når vi kommer hjem fra arbejde, og inden længe er der lunt og godt.

Jeg synes virkelig, at jeg kan mærke omvæltningen fra sommer til vintertid, der er ikke mange lyse timer nu. Energiniveauet er dalende, de lyse timer der er, bruger jeg på arbejdet. Når jeg kommer hjem, trænger jeg virkelig til at gøre det ekstra hyggeligt, nu hvor det er mørkt, -og her hjælper brændeovnen godt til.

Det tager lige lidt tid at vende sig til disse lidt mørkere tider. Hvad gør du for at gøre denne tid ekstra hyggelig?

6 kommentarer
  • Lene skrev:
    30. oktober 2007 kl. 21:51

    Jeg må indrømme, at min energi rækker ikke engang til at hygge lidt, men lige nu har min datter og jeg ryddet op i huset, og så står der te, strikning og boglæsning på programmet. Vi har desværre ikke brændeovn herhjemme, men det er helt meditativ at kigge på flammernes dans. Ha en god aften

  • 30. oktober 2007 kl. 22:04

    Lene, det lyder da rigtig hyggeligt! -og efter sådan en oprydning, kan man da læne sig tilbage og nyde resultatet :-)
    -uhm tror også lige jeg vil lave mig en god kop the ;-) god aften til dig og dine.

  • Madame skrev:
    31. oktober 2007 kl. 08:23

    Vi gør lige som jer, Valdemarsro, tænder op i brændeovenen som det første, når vi kommer hjem. Og når vi har spist, går vi en tur, selv om det nu er mørkt på det tidspunkt. Det er hyggeligt at gå og vende dagens oplevelser med hinanden i mørket. Og ellers er det små lamper rundt omkring i vores lille hus, der får den hyggelige stemning frem til avislæsning m.m.

  • maggie skrev:
    31. oktober 2007 kl. 11:13

    Vi tænder også op brændeovnen, stearinlys og fyrfadslys blir’ tændt, og så er der dømt hygge i den gode sofa med en plaid – det er dejligt :-)

  • et cetera skrev:
    31. oktober 2007 kl. 16:01

    I mangelen af pejs eller brændeovn er det noget med lys i lygter og stager. En hurtig grundig oprydning og så et tæppe, et lækkert blad eller en bog, en knde te – og total ro på …

  • Valdemarsro skrev:
    31. oktober 2007 kl. 19:03

    Ja der skal noget til… noget hyggeligt!
    Madame, en gåtur i mørket, det prøver vi også at arbejde på at gøre hver dag. En god måde at få talt om stort og småt og nogle gange bare være dejlig stille sammen.
    Maggie og Et cetera, det er godt med lys både det ægte og det der kommer fra flammen fra et stearinlys, det bringer hygge.

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.