Så sidder jeg her en søndag morgen, frisk og veludhvilet (det var min tur til at sove længe, ahhh) Her dufter lækkert af friskkværnet kaffe og Julie sover allerede sin formiddagslur. Manden er nede og træne og Johan og jeg hygger.

Så sker det! Johan kravler for første gang. Kravler er måske så meget sagt, men han møver sig frem og det er jo en kæmpe udvikling fra at bakke og møve i cirkler. Jeg er helt vildt stolt af ham, den lille fyr, som nu pludselig har hele verden (lejligheden) inden for rækkevidde. Kæft det er sejt, mand! Og stoltheden lyser ud af ham, endelig knækkede han koden og kom frem i stedet for tilbage. Noget han har øvet ihærdigt på længe.

Men så kommer balladen. Ledninger til PC, sutsko der indbyder til at blive slikket på, blade i babyrækkevidde mv. Denne søndag er så dedikeret til babysikring af boligen.