I timevis har den økologiske kylling lagt på bunden af den store suppegryde, dækket med porrer, løg, chili, selleri, persille, timian og vand.
Tilsidst var den så mør at den faldt helt fra hinanden, da den skulle op af gryden og pilles i mundrette stykker.
Suppevandet blev blendet sammen med grøntsagerne, krydderierne og et ordentligt skvæt fløde, halve champion og kyllingestykker tilsat og så har vi lige nydt den lækreste efterårs-simre-suppe-ret.
Der er stadig masser af suppe, nok til 2 måltider mere, kylling både til suppe og kyllingesandwich. Det tager tid at lave simremad, men der er da virkelig økonomi i sådan en kylling -og så her i disse finanskrisetider…



Uhm – det ser godt ud! Jeg har også fået suppe i aften. Det er sjovt som lysten til suppe kommer med årstiden…
Uhm, det lyder bare super, superlækkert! Det er da noget af det bedste, sådan noget simremad. Finanskriser el. ej. Fortsat God Weekend!
Hahaha jeg blev moppet herhjemme da jeg lavede den der omgang du der beskriver :) Men det er super lækkert…
PS: Jeg lavede lige din kylling med citron og rosmarin i går. Den var lækker!
Nej mobbet dog kun…
uhm… simremad…
Pernille, tror vi trænger til det varme hyggelige efterårsmad nu her
Deborah, det er nemlig noget af det dejligste
Turbanindehaveren, Uhmm ja den er god den kylling med citron og rosmarin! Godt du trods alt kun blev mobbet :-D
Kagekonen :-)
Uhm, hvor ser den suppe bare super lækker ud!
Nu er jeg desværre bare ret så dårlig til at lave supper uden opskrift, så vil du måske lægge en opskrift ud? Tror denne suppe er liiige en for mig. :-)
Kh. Tine
Tine, den var så god! Jeg har ingen opskrift, for den var helt på slump, jeg plejer ellers at måle lidt til for at kunne lægge opskriften herud efterfølgende. Men den kan næsten ikke gå galt. 1 økokylling, 2-3 porre, 2-3 løg, 1/2 knold selleri, et bundt persille og et lille bundt frisk timian. 1 bakke champion og 1/4 fløde…
uhmm bliver helt suppesulten igen
Tak, jeg må prøve mig frem. :-) Dog må suppen desværre vente lidt endnu – jeg fik nemlig fjernet mandler i mandags. Av for pokker siger jeg bare! Nå men, må ikke få varm mad de første 14 dage – det må jeg hellere holde mig til.
Men tak for inspirationen til så lækker en ret.