Valdemarsro http://www.valdemarsro.dk/skabe-skyggesteder-haven-rabatkode-virkelig-fin-parasolfod/

At skabe skyggesteder i haven – og rabatkode til virkelig fin parasolfod


Før vi fik lavet vores have helt om sidste år i april, havde vi en gammel tung parasolfod i beton. Den var umulig at flytte rundt med og vi måtte enten skubbe den eller trille den, når ’skyggen skulle flyttes’

Vores have er syd/vestvendt og vi har ingen naturlige skyggesteder, så en parasol har altid været flittigt i brug, når vi er i haven – slapper af på solsengene, spiser ved havebordet og når Johan og Julie har lagt tæpper ud på græsplænen og daser i skyggen med blade og bøger.

Da vi planlagde vores nye have og at få anlagt nye fliser, ville vi derfor gerne have skabt gode skyggesteder. Da vores have ikke er så stor, så det vil være en løsning med flere store frugttræer, så blev valget en ny parasolfod, og den skulle opfylde en hel del krav: være stabil, nem at flytte rundt efter behov, skånsom for fliserne, pæn at se på og gerne lidt anderledes i designet.

Slet ikke nogen nem opgave, men vi fandt denne fine sag fra Plinthit, som vi købte sidste sommer. Den er og har vi været super glade for!

Den ser stadig ud som ny, kan fint tåle at stå ude i regn og blæst (selv om vi nu ofte pakker den ind i skuret når det regner i flere dage), er super stabil og så synes jeg den er rigtig pæn + jeg kan nemt selv flytte og løfte de sandsække der holder på parasolfoden.

Parasolfoden fra Plinthit består at et patenteret låsesystem og to sandposer, hvor man kan vælge farve alt efter smag.

Sandposerne er pakket ind i pænt vandafvisende stof, der tåler at være udendørs og er meget nemmere at håndtere end beton. Vi har købt den store model med 50 kg, da der indimellem er ret meget vind i vores have. Parasolfoden er virkelig godt tænkt, for den er meget stabil og bliver stående hvor den skal, også selv om det er en blæsende dag.

For et par uger siden skrev de søde mennesker bag Plinthit til mig, da de læser med her på min blog – og spurgte om jeg kunne tænke mig at prøve deres parasolfod og dele oplevelsen med jer. Lidt pudsigt, men de vidste jo selvfølgelig ikke, at vi allerede havde købt deres parasolfod sidste sommer. De blev mægtig glade for at høre, at vi var glade for valget og de vil gerne tilbyde jer, der læser her, en fin rabat på en parasolfod i deres shop.

Rabatkode til Plinthit
Rabatkoden ‘Valdemarsro’ giver 15% på parasolfoden – rabatten gælder til og med den 23. juli 2017 – se udvalget her >>

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *




2 kommentarer
  • Stine skrev:
    17. juli 2017 kl. 21:28

    Hej,

    Jeg ville høre hvor du har købt din parasol henne? :)

    • Ann-Christine skrev:
      18. juli 2017 kl. 11:37

      Den er købt for en del år siden, og jeg kan desværre ikke huske hvor den er fra