Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/sma-glimt-13/

Små glimt

Cafe-Hack-Brunch

Tirsdagsbrunch på Cafe Hack med min mor. Vi så radio, spiste brunch, nød et glas bobler og havde en skøn formiddag sammen!

perchs-tea-room-Aarhus

Selvforkælelse på den luksuriøse måde. I fredags havde jeg et par forskellige ærinder inde i byen og på min tur gik jeg forbi Perchs Tea Room, hvor jeg så impulsivt inviterede mig selv på ‘a nice cup of tea’ og toppede forkælelsen, med lune nybagte scones, clotted cream, marmelade og lemoncurd. Jeg havde en bog i tasken og nød en times tid med te og stille musik i smukke omgivelser. Den slags fordybelse og nydelse, er virkelig rar at tage sig tid til – også i sit eget selskab.

I denne uge tager Julie og jeg en fridag, og så vil vi tage derind og blive forkælet sammen.

cortado

Ny fin kop til min Cortado, som er en espresso med bare en smule varmet mælk. En gave fra Café Noir, sammen med en vældig masse dejlig kaffe, i form af fint indpakkede kaffekapsler.

Jeg elsker sund, lækker og hjemmelavet mad, som jo er vores basiskost, og så elsker jeg også den livsnydelse, som findes i form af et stykke chokolade, en kop god kaffe, en nybagt bolle med smør og ost eller en hjemmebagt kage – men jeg synes faktisk også, at en uge, som bogen lægger op til, med råkost, detox og forkælelse lyder ganske tiltalende.

Smukke forårsblomster til en efterårsweekend. Jeg kunne slet ikke stå for den farvestrålende buket hos blomsterhandleren, selvom jeg normalt prøver at holde mig lidt til årstidens blomster.

Det har i det hele taget været en pragtfuld uge, hvor arbejde og fritidslivet har været perfekt afstemt! En uge, som også har været fyldt op med: madklub, forældrerådsmøde, Johan og Julies første motionsløb (som de gik op i med liv og sjæl), afslapning og film, køb af vinterfrakker, flyverdragter, huer og handsker, boglæsning og mange, mange andre dejlige ting.

Pæretærte opskrift

I går havde jeg meldt mig til at bage kage til forældrerådsmøde i børnehaven om aftenen og da jeg altid har mange (!) kagedrømme på min To Cook ønskeliste, var jeg ude i store overvejelser om både chokoladekager og æblekager.

Min mor gjorde valget super nemt, hun medbragte nemlig en kæmpe stor skål pærer fra haven, da hun besøgte os i tirsdags – og de lækre pærer skulle naturligvis bruges til en pærekage.

Men jeg var til forældremøde og Martin var til vinsmagning i går, var Johan og Julie i det allerbedste selskab hos deres bedsteforældre. Jeg havde lavet en smule ekstra kagedej og foruden kagen her, så lavede jeg også fire fine pæremuffins af dejen, som de hyggede med om eftermiddagen, mens de lavede kastanjedyr. Jeg kan i det hele taget anbefale at smule lidt af dejen i en muffinform, så man lige kan prøvesmage kagen ♥

16 kommentarer
  • Maria skrev:
    14. oktober 2013 kl. 09:53

    Det lyder også som en helt fantastisk uge!
    Jeg har efterhånden hørt så meget godt om retorkuren at jeg overvejer om jeg skal ha min egen kopi – om ikke andet bare til inspiration :-)

    God dag ;-)

    kh maria

    • Ann-Christine skrev:
      14. oktober 2013 kl. 10:17

      Hej Maria,
      Jeg tror faktisk, at du vil synes den bog er super skøn!
      -og ja, virkelig en skøn uge. Det er dejligt at lave de her små glimt indlæg, så bliver jeg lige mindet om alle de dejlige oplevelser :)
      God dag til dig
      Kh Ann-Christine

  • Katarina skrev:
    14. oktober 2013 kl. 11:15

    Jeg er vild med dine fine billeder Ann!
    – Og Retrokuren er på vej herhjem med posten, as we speak :)

    • Ann-Christine skrev:
      15. oktober 2013 kl. 08:40

      Tak! Det er jeg glad for at høre. jeg håber du bliver lige så begejstret for bogen som jeg er.

  • mie skrev:
    14. oktober 2013 kl. 11:35

    Det lyder som en skøn uge, AC:-) og sikke en lækker brunch, bliver helt sulten, ærgerligt at der er så langt til Århus!!

    • Ann-Christine skrev:
      15. oktober 2013 kl. 08:40

      Ja, det er altså lidt ærgeligt :)
      Og det var en dejlig uge, hvilket jeg virkelig blev mindet om da jeg skrev indlægget. Dejligt!

  • Susy Grundahl skrev:
    14. oktober 2013 kl. 14:12

    Tak for de fine ord om Retrokuren :-) Du får som altid, alting til at fremstå ekstra skønt med dine lækre billeder. Er sikker på at du kan skabe dig en dejlig retrouge, med ekstra vægt på forkælelse. Kærlig hilsen fra Susy

    • Ann-Christine skrev:
      15. oktober 2013 kl. 08:35

      Kære Susy,
      Jeg synes det er en skøn ide og en enormt inspirerende bog – elsker forkælelseselementet, smukheden i den og det at den er så holistisk :)
      Mange tak for at du har skrevet den.
      Kh Ann-Christine

  • Marina / cand.mor skrev:
    14. oktober 2013 kl. 20:41

    Synes det var så hyggeligt at se alle ungerne i sportstøj i fredags. Vi venter dog lige lidt med at løbe uden os to forældre i hver hånd :)

    • Ann-Christine skrev:
      15. oktober 2013 kl. 08:32

      De glædede sig også helt enormt meget og de var seje! Løb hele 3-4 km :)

  • Dorte skrev:
    15. oktober 2013 kl. 10:12

    Sikke lækker med på cafeen. Det lyder som en skøn dag

    • Ann-Christine skrev:
      15. oktober 2013 kl. 21:49

      Det var det også, kan du tro :)

  • Mor skrev:
    17. oktober 2013 kl. 14:20

    Et rigtig godt billede af den brunch vi fik på Café Hack! Og det smagte vel nok godt! Det var sådan en skøn formiddag, sammen med dig :-)
    Jeg fik alle mine forventninger indfriet og lidt til, for jeg hører så vidt muligt programmet fra caféen om søndagen.

    • Ann-Christine skrev:
      18. oktober 2013 kl. 10:42

      Det var SÅ hyggeligt og vi må gøre noget mere af den slags ;)

  • Fru P. skrev:
    20. marts 2014 kl. 16:56

    Hej Anne Christine.
    Tak for mange inspirerende opskrifter. Jeg er helt vild med din blog.
    Kh Fru P.

    • Ann-Christine skrev:
      20. marts 2014 kl. 21:55

      Tusind tak! Det er jeg super glad for at høre :)
      Kh Ann-Christine

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.