Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/sma-glimt-kreta/

Kreta – i glimt

elafonissi

Der gemte sig endnu flere billeder på kameraet, fra vores skønne tur til Kreta, dem vil jeg lige vise jer og så vil jeg lige runde turen af med lidt tanker om charterrejser.

Dagen før vi skulle rejse hjem fra Kreta, lejede vi en bil og startede dagen med at køre til Georgioupolis.

Fra Georgioupolis kørte vi op i bjergene og tog en af de små veje til Elafonissis, en af de smukkeste strande på Kreta. Hele køreturen i bjergene var en dejlig oplevelse i sig selv og vi synes, at det var så fint at opleve lidt af øen på egen hånd og tage på udflugt uden de store planer og arrangementer.

meltemi-kreta

oliven-kreta

kreta-i-billeder

kreta-meltemi

kreta-billeder

solsikker

figner

 

kreta

 

appelsintraer

Det er kun tredje gang Martin og jeg rejser på charterferie og det er første gang sammen med Johan og Julie. Vi oplever charterferie som nemt, afslappende og bekvemt – hvilket er helt perfekt til en uges afslapning og ferie. Kombineret med ture på egen hånd og oplevelser på må og få, som den dag vi tilbragte i Chania – så får man en uge, med alt det bedste fra charterferie og ferier på egen hånd.

Ingen tvivl om, at vi drømmer om mange flere af slagsen og om mange flere rejser i det hele taget. Vores rejsedrømme går i mange retninger; storbyferier, flere charterferier, prøve at bo i Italien i 3 måneder, rejse med rygsæk i Asien sammen med Johan og Julie … og ja, jeg kunne vist blive ved ;)

Om billeje på Kreta: Vi oplevede det som nemt og enkelt at leje bil på Kreta. Vi var lidt spændt på, om det var muligt at få en bil med gode børnesæder – det var det! Vi lejede en næsten ny Peugeot, som havde kørt 2000 km, med børnesæder, a/c og fri kilometer til 40 euro for en dag. Da vi kom hjem fra vores udflugt om aftenen, kunne vi blot stille bilen ved hotellet og lægge nøglen i receptionen, så nemt og kundevenligt

Ingen kommentarer
Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.