Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/smaa-glimt-22/

Små glimt

adventsstager

I fredags talte vi om julerier, julehumør og julesstemning på facebooksiden, og jeg blev så glad for at høre, at jeg ikke var den eneste der er tidligt på den i år. Så glad at vi i weekenden lavede årets første adventskrans … jep, den første, for i dag er der fundet frem til at lave en anden version af adventskransen også. Jubii, det pynter jo nemlig på den hyggeligste måde.

Jeg skal lige redigere og beskære billeder og så kommer der en lille adventskrans DIY på bloggen i morgen.

humus-sandwich

Yndlingsfrokost i øjeblikket! Hjemmebagte koldhævede boller efter denne opskrift, med æbler fra haven, chorizo og denne hjemmelavede humustag-naturen-med-hjem

‘Tag naturen med hjem’ er en bog lige efter mit hjerte – med alle mine træstammer, grene, kogler fra skoven osv. Jeg elsker pynt og indretning med mange naturlige elementer. Det er billigt, det er naturligt og det skaber et helt personligt præg, som man ikke bare kan købe sig til.

X-akt

Søndag ved frokosttid besøgte jeg den skønne butik X-Akt i Herning, til bogsignering og hyggesnak. Og hvor er det altså hyggeligt og rart at møde jer der læser med, også uden der er en skærm imellem os. Jeg synes jo netop, at vi har det så hyggeligt herinde på bloggen sammen, og at den stemning følger med videre på den anden side, det gør mig rigtig glad!

muubs-juletraeApropros natur elementer, så er det netop det som gjorde mig lidt forelsket i mærket Muubs, som jeg de sidste mange måneder har haft et samarbejde med. – De rå og naturlige materialer er jeg stor fan af og ja, så er de mennesker, der står bag mærket også bare super søde! Det betyder også noget. I X-Akt spottede jeg bl.a disse småskøre, lidt skæve og super fede juletræer, som ligner noget fra en Hobbit film, som er lavet af rødder og som vil være så fine til en lille udendørs juleopstilling.

Rigtig dejlig mandag til jer ♥

14 kommentarer
  • Ann skrev:
    17. november 2014 kl. 11:16

    Jeg har lige opdaget, at der er kommet en Muubs forhandler kun et par kilometer fra os. Jeg må vist et smut forbi en af dagene…,-)

    Ann

    • Ann-Christine skrev:
      18. november 2014 kl. 20:30

      Hvor dejligt! Det er skønne sager, de har :)
      God fornøjelse

  • Dorte skrev:
    17. november 2014 kl. 11:38

    Godt gået med adventskransen, glæder mig til at se resultatet. Jeg fik bagt min første omgang pebernødder igår og er i fuld gang med pakker til kalendergaverne, så julerierne er også igang her :-). KH D

    • Ann-Christine skrev:
      18. november 2014 kl. 20:30

      Ihh, pebernødder – det vil jeg også i gang med :) SÅ hyggeligt!

  • CharlotteR skrev:
    17. november 2014 kl. 11:56

    Åh det kribler sådan i mine kreative fingre med at komme i gang, men ak vi er midt i en om og tilbygning så vores jul bliver noget anderleds. Det er lidt trist at bo midt i en byggeplads, så det eneste jeg får lavet i år er julekort, julebag og juleknas. Julepynten må vente til næste år med at komme frem.

    • Ann-Christine skrev:
      18. november 2014 kl. 20:29

      Det kan jeg godt se er lidt svært, med pynt og kreativiteter midt i en ombygning. Julekort, julebag og juleknas er nu heller ikke helt tosset ;)
      Og så tror jeg næste jul må blive særligt dejlig, for der spares vel nærmest op på kreativiteten, ik ;)

  • 17. november 2014 kl. 15:22

    Jeg synes simpelthen, at det er så hyggeligt at følge med i dine julesager “allerede”. Dvs. jeg er ofte selv i julestemning rigtig tidligt, og jeg fulgte da samme mønster i år. Men der er ikke så mange, der forstår den ekstreme hygge (i november) ved de mørke tider fyldt med stearinlys, te, kakao, hjemmebagte småkager og den dejlige julemusik. Dine flotte billeder løfter humøret på en ellers lidt trist dag :) Tak for hyggen!

    • Ann-Christine skrev:
      18. november 2014 kl. 20:26

      Vi taler bare fuldstændig samme (jule)sprog – det er da simpelthen så rart at lyse denne grå november op med stjerner, lys, pynt, glimmer, varme drikke og lækkerier.
      Så rart at vi kan sprede lidt rart julehumør hos hinanden :)

  • Rikke skrev:
    17. november 2014 kl. 17:27

    Glæder mig til at se billeder, af din adventskrans :-) jeg har en masse aftaler i denne uge, men har en plan om, at bage en krydderkage sidst på ugen, hvor der er mere tid. Den bliver så startskudet til vores julerier i weekenden.
    KH Rikke

    • Ann-Christine skrev:
      18. november 2014 kl. 20:25

      Det lyder som et dejligt startskud på julerierne. Og i morgen lover jeg at der er adventskrans på bloggen og så går julen i gang ;)

  • tina nymann skrev:
    17. november 2014 kl. 18:39

    Kom så med den adventskrans, for jeg mangler seriøst inspirstion i år:-)
    Kan godt bruge to, for som du selv siger, så hygger de rimeligt meget…..

    • Ann-Christine skrev:
      18. november 2014 kl. 20:23

      Åhh, ja – og så blev hele planlægningen lige lidt forsinket i dag og jeg nåede det slet ikke … Sorry! Den kommer i morgen :)

  • 17. november 2014 kl. 20:42

    Hej søde Ann-Christine, hvor ser det bare lækkert og hyggeligt ud! Ha’ en dejlig mandag aften. Kh Cathrine

    • Ann-Christine skrev:
      18. november 2014 kl. 20:22

      Tusind tak, Cathrine og dejlig aften til dig også :)

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.