Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/smaa-glimt-23/

Små glimt

ingredienser-til-glogg

Det har været en pragtfuld weekend! Først og fremmest så er hele familien nu på toppen igen efter 14 dages influenza lignende tilstand. Det er bare meget sjovere det hele så og gav også mulighed for en weekend, hvor der virkelig blev nået en masse rare og praktiske ting.

Vi har været i biografen og se en rigtig hyggelig julefilm (Familien Jul) med Martins arbejde og jeg sad ved siden af Johan som klukkede af grin gennem hele siden og indimellem udbrød højt; ‘Se de findes virkelig(nisserne)’. Vi har desuden fået gjort grundigt julerent, ryddet op, pyntet lidt op, hængt lyskæde i æbletræet, lavet gløgg-essens af den stærke slags, samt en masse andet både praktisk og sjovt.

Opskriften på gløgg kommer på i morgen og selv om den gerne skal stå og trække i mindst 14 dage, så har jeg prøvesmagt og den er forrygende!

julen-starter

Lidt julepynt sniger sig ind hist og pist

Shopaholic mod stjernerneLørdag aften læste jeg Sophie Kinsella (og arbejdede lidt) og spiste chokolade. Martin var til julefrokost, Johan og Julie sov og jeg råhyggede i godt selskab – synes det er så smadderhyggeligt at læse en god chicklit indimellem

julepynt

Endnu mere julepynt. sushi-og-bobler

Søndag aften fejrede vi lidt forskellige gode ting med bobler og sushi.

12 kommentarer
  • Rikke skrev:
    24. november 2014 kl. 12:02

    Hvor lyder det til, at have været en dejlig weekend, og hvor er det (som altid) skønne billeder. Er helt vild med dine træ ornamenter :-)
    Du har ret, en chicklit i ny og næ, er ret fantastisk selskab.
    Rigtig god dag
    Kh Rikke

    • Ann-Christine skrev:
      25. november 2014 kl. 14:43

      Dem er jeg også glade for. De er så enkle og fine :)
      Og tusind tak, det er jeg altså glad for at du synes!
      Ha´ en dejlig dag
      Kh AC

  • Dorte skrev:
    24. november 2014 kl. 13:58

    Det lyder drøn hyggeligt og meget bekendt :-). Vi er også endelig blevet raske -har stadig en af ungerne på penicillin, men hun er derudover frisk. Vi har også fået julet her i weekenden og min glögg ekstrakt trækker nu i køleskabet. Den skal bruges den kommende weekend og det glæder jeg mig til. Ha’ en skøn uge. KH Dorte

    • Ann-Christine skrev:
      25. november 2014 kl. 14:40

      Ej, hvor dejligt! Jeg har sendt dig et par tanker, efter du skrev at I også døjede med sygdom i ugevis. Godt at høre at I er på den anden side af det også :)
      Rigtig dejlig uge til dig også
      Kh AC

  • tina nymann skrev:
    24. november 2014 kl. 14:00

    Sikke en dejlig weekend i har haft:-)
    Minder lidt om vores her på Bikeholm…

    • Ann-Christine skrev:
      25. november 2014 kl. 14:39

      Lyder skønt :)

  • Britt Frederiksen skrev:
    24. november 2014 kl. 17:47

    Du har vel ikke et nær billed af de utrolig søde og flotte, dekorationer der står for enden af dit bord med de hvide blok lys? Og evt. Nogle flere ideer til de små nisser som bor bag den lille dør, jeg håber dukker op, både under jeres trappe og i vores køkken omkring 1. december ;) mvh Britt

    • Ann-Christine skrev:
      25. november 2014 kl. 14:35

      Jo, det kan du tro – jeg knipser lige et par billeder og skal også gerne lave et indlæg med lidt om hvad vores fjollede nisser finder på.
      Kh AC

    • Marlene J skrev:
      24. november 2014 kl. 19:51

      Jeg vil også gerne se et nærbillede af de to dekorationer i baggrunden på det sidste billede. Jeg tror, det er lige i din stil, mine juledekorationer skal være :-)

      • Ann-Christine skrev:
        25. november 2014 kl. 14:34

        Jamen, dem tager jeg da lige et nærbillede af. Det er Johan og Julies dekorationer og jeg synes også de er blevet helt vildt skønne :)

  • sandra skrev:
    25. november 2014 kl. 05:54

    hvor er den fine julekugle fra (på 2. billede)? :)

    • Ann-Christine skrev:
      25. november 2014 kl. 14:30

      Den er fra Anne Black

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.