Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/soendag/

Søndag

sondag

Søndagen er meget stille og rolig herhjemme hos os i dag. Meget, meget stille for mit vedkommende, da jeg nu har mistet stemmen fuldstændig, efter at have haft ondt i halsen i et par dage. ‘Ej, mor – kom nu, lad være med det fjolleri’ siger Johan og Julie, her på anden dagen, hvor jeg ikke kan svare dem. De tror simpelthen ikke på det. Det er da også noget så skørt, at jeg slet ikke kan svare dem, andet end med en meget anstrengt lille hvisken og mimen.

Vi sætter ind med honning, varm te med kamille og timian, cashmere om halsen, strepsiler og andre gode råd modtages med kyshånd.

te-og-blomster

Udover at pleje halsen, så har vi også rare planer om at gøre et godt indhug på æblerne i haven, presse æblejuice med mynte, se en film (læse bøger højt er ligesom udelukket) tegne, spille ludo, gøre rent, rydde op og hygge lidt om vores hjem.
te-og-efteraar

22 kommentarer
  • Kathrine skrev:
    28. september 2014 kl. 13:29

    Kære Ann-Christine
    Hjertelig tillykke med din bog og receptionen du holdte i fredags. Jeg kunne desværre ikke være med på din store dag. Men jeg håber, at det gik rigtigt godt. Et godt tip mod ondt i halsen er en kop varm mælk med ordentlig omgang rom eller cognac i og toppet op med honning. Jeg plejer at snuppe den inden sengetid, og jeg plejer altid at have det meget bedre dagen efter. God bedring og god søndag.
    Kh Kathrine

    • Ann-Christine skrev:
      29. september 2014 kl. 11:14

      Kære Kathrine,
      Tusind tak og tak for tippet – tror i alle tilfælde jeg prøver, en varm toddy er jo ikke det værste ;)
      Rigtig god dag til dig
      Kh AC

  • Charlotte skrev:
    28. september 2014 kl. 13:36

    Jeg synes simpelthen altid, at du har så fine køkkenting. Vil du ikke lave et indlæg med pæne ting til køkkenet? Kopper, tallerkener osv? Gerne lidt budgetvenligt, hvis det kan lade sig gøre :)

    • Ann-Christine skrev:
      29. september 2014 kl. 11:16

      Tusind tak og jo, det vil jeg da gerne gøre :) Måske laver jeg det til et fast månedligt tema med lidt lækker inspiration til hjemmet og køkkenet i særdeledhed ;)
      Tak for opfordringen

  • Nina skrev:
    28. september 2014 kl. 15:09

    Hvis du putter honning i teen, er det en god idé at vente med at putte det i til teen når nedunder 40 grader. Højere temperaturer dræber nemlig enzymerne i honningen.
    God bedring :)

    • Ann-Christine skrev:
      29. september 2014 kl. 11:16

      Godt du lige nævner det, det har jeg vist også hørt om før – og havde lykkeligt glemt igen. Lunken mælk med honning, må det så blive :)

  • tina nymann skrev:
    28. september 2014 kl. 15:39

    Lyder som en rigtig dejlig søndag, trods halsproblemer:-)

    • Ann-Christine skrev:
      29. september 2014 kl. 11:17

      Det var det også – men vil nu gerne gå fra at være det tavse familiemedlem til et talende et af slagsen igen ;)

  • Louise skrev:
    28. september 2014 kl. 17:00

    Det ville være super lækket, hvis du gad lave et indlæg om dine køkkenting og -sager. Det du viser frem er altid så flot og stilrent!
    God bedring og søndag aften. :)

    • Ann-Christine skrev:
      29. september 2014 kl. 11:18

      Tusind tak, det er jeg glad for du synes :) Jeg tager gerne opfordringen op!

  • Katrine skrev:
    28. september 2014 kl. 19:09

    Vinceel homøopatiske mund- og halsspray fra Heel er genial! Fåes i din helsekostforretning.
    Tillykke med bogudgivelse og god bedring herfra :0)
    Katrine

    • Ann-Christine skrev:
      29. september 2014 kl. 11:18

      Den må jeg lige spørge Martin om han vil tage med hjem i eftermiddag :) Tak for tippet!

  • Husmoder skrev:
    28. september 2014 kl. 21:16

    Jeg havde smadret mit stemmebånd efter nogle dage på børnehavekoloni, da jeg var barn. Kuren var damp 2 gange om dagen i en uge og komplet stilhed.. Det var hårdt for en 5-årig!

    • Ann-Christine skrev:
      29. september 2014 kl. 11:22

      Komplet stilhed er slet ikke sjovt! Jeg kan virkelig godt forestille mig, at det må være særligt hårdt som 5-årig. Jeg prøver damp og håber bestemt ikke at der går en hel uge …

  • Anne-Marie skrev:
    29. september 2014 kl. 08:25

    Tillykke med bogudgivelsen. Håber du har det bedre her til morgen. Jeg plejer at bruge Hexocain (antibakteriel og lokalbedøvelse). Og varm hyldebærsaft mod ondt i halsen. Når stemmen mangler, ja så er det bedste nok at tie stille. Håber den vender stærkt tilbage inden du skal til København.
    God bedring

    Anne-Marie

    • Ann-Christine skrev:
      29. september 2014 kl. 11:24

      Tusind tak og nej, det er desværre ikke meget bedre i dag. Alt kommunikation foregår på skrift og så krydser jeg virkelig fingre for at stemmen vender tilbage inden fredag! ;)
      Varm hyldebærsaft er blandt mine yndlingsefterårsdrikke og jeg nyder et stort krus lige nu.
      Kh AC

  • Camilla skrev:
    29. september 2014 kl. 14:07

    Rigtig god bedring med halsen. Håber en slappe af dag hjalp. Hvor er din tekande/potte fra.

    • Ann-Christine skrev:
      29. september 2014 kl. 15:34

      Tusind tak – jeg er stadig uden stemme, men håber på snarlig bedring ;)
      Tekanden er fra Marimekko

  • Caroline skrev:
    29. september 2014 kl. 18:41

    århh. Elsker bare både dig og din blog. Og hvor pokker køber de de søde kopper med hjerter på. De er jo ikke til at stå for. :-)

    • Ann-Christine skrev:
      1. oktober 2014 kl. 13:58

      Hvor er du sød ♥
      KOpperne er købt online, der står Ulab i bunden af dem – og på den anden side af hjertet står der far ;) – det var en farsdagsgave sidste år, men jeg låner den jævnligt, for den har sådan en god størrelse :)

  • Mette skrev:
    1. oktober 2014 kl. 09:49

    Damp med pebermyntedråber har tidligere hjulpet mig :)
    Jeg er helt forelsket i din fine porcelæn tekande – hvor er den fra?

    • Ann-Christine skrev:
      1. oktober 2014 kl. 14:25

      Tak for tippet :)
      Tekanden er fra Marimekko :)

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.