Disse specier er en rigtig lille julesmåkage, men også glimrende resten af året. Serveret på en lille fin tallerken til en kop god kaffe eller the.
Opskrift på specier
- 175 g. smør
- 220 g mel
- 60 g. flormelis
- 1/2 tsk kardemomme
- 1/2 tsk hjorttaksalt
- 1/2 sammenpisket æg
- 50 g. finthakket mørk chokolade
- revet appelsinskal fra 1/2 økologisk appelsin
Bland det hele sammen med håndmixer ved lav hastighed, indtil smørret er findelt. Saml derefter dejen med hænderne, det tager lidt tid, men tilsæt ikke ekstra væske! Dejen rulles i to tykke stænger, som kommes i fryseren i en halv time.
Så skæres de ud i fine tynde skiver, som lægges på en bageplade med bagepapir. Lav omkring 1 1/2 cm afstand mellem kagerne, de bliver lidt større i ovnen. Bages ved 150 grader i ca 6 minutter.
Så er de klar, velbekomme…









Hej och tack för receptet ,dessa skall jag verkligen baka i morgon ,då börjar min jul ledighet.Ha det gott /Lisbeth
Hej Lisbeth,
Velbekomme, jeg er glad for, at du kan bruge opskriften :-) -god bagelyst i morgen.