Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/sproede-foraarsruller/ Aftensmad Asiatisk, Forretter

Sprøde forårsruller

Vi har spist rigtig mange lækre sprøde forårsruller i både Vietnam og Thailand.

Forårsruller er bare altid en skøn lille snack, som en del af et større måltid, og perfekt til at dele med familien. Både når man rejser i Asien, når man spiser på asiatiske restauranter eller når man laver de lækre sprøde forårsruller hjemme i sit eget køkken – og det kan vi rigtig godt lide at gøre indimellem.

Fyldet kan variere en smule fra gang til gang. Nogle gange kommer jeg fint revet kål  og indimellem laver jeg dem helt vegetariske. De er også testet med rejer og kyllingekød, som også er virkelig lækkert og jeg kan snildt forestille mig at de er skønne med hakket lammekød også.

Find flere af mine asiatiske opskrifter her >>

PT45MPT45M30

Sprøde forårsruller

Tid i alt45 min.
Arbejdstid45 min.
Kan frysesJa
Antal30 stk.
Ingredienser
  • 1 løg, Finthakket
  • 3 fed hvidløg, finthakket
  • 250 g champignon, finthakket
  • 400 g hakket svinekød
  • 1 gulerod, Groftrevet
  • 1 tsk rød chili, finthakket
  • 1 spsk ingefær, fintrevet
  • 1 spsk fishsauce
  • 1 spsk soja
  • 1 tsk sukker
  • 1 tsk sesamolie, eller anden olie til stegning
  • 35 g glasnudler
  • 30 forårsrulleplader
  • vand til pensling
  • 1 liter fritureolie
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Sauter løg, hvidløg og svampe i olie ved høj varme på en pande. Løgene skal blot lige blive klare og bløde. Kom det hakkede svinekød på panden sammen med resten af ingredienserne til fyldet og steg, til svinekødet er gennemstegt. Smag til med fishsauce, ingefær og friskkværnet peber.

Hæld kogende vand over glasnudlerne og lad dem stå et halvt minut.

Kom 1 spsk fyld på skrå på midten af et stykke forårsrulledej, sammen med lidt glasnudler. Rul fra det ene hjørne over fyldet, fold de to andre hjørner ind over midten, så siderne lukkes og rul derefter det sidste hjørne rundt.

Pensl med koldt vand eller æggehvide og læg de fyldte forårsruller med lukningen nedad, så de holder fint på det hele, til de skal steges. Fortsæt med resten af fyldet.

Varm en gryde op med olie, tjek temperaturen ved at stikke et trægrillspyd i den varme olie. Det skal gerne bruse lidt op omkring træet, så er olien perfekt varm.

Steg 5-6 små forårsruller ad gangen. Lad dem dryppe af på køkkenrulle inden servering.