Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/stille-og-rolig-start/

Stille og rolig start på julen

vafler

Jeg har tidligere i dag skrevet om min lyst til at pynte op til jul allerede. Jeg kan se på de kommentarer jeg har fået, at jeg ikke er den eneste med julehyggebehov.

Det er pudsigt som vi år efter år, bliver overrasket over, at det allerede er jul. Hvert år, lyder det: “de starter da også tidligere og tidligere år efter år i butikkerne” Jeg vil dog vove den påstand, at juleriet starter nogenlunde på samme tid hvert år.

Selv prøver jeg at bekæmpe trangen til at pynte til jul, drikke gløgg og spise æbleskiver, til den sidste uge i november. Så plejer jeg til gengæld også at pynte hele hytten med det samme.

I år tror jeg, at jeg vil starte op lige så stille og roligt. Et eller to stykker pynt af gangen Måske starte med det pynt, der er mindst julet, med naturpynt, hyacinter, gran, kogler, amaryllis og lign. Så kan jeg jo bare kalde det efterårs/vinterpynt.

Ja det er en god plan, er det! Og hjemmelavede vafler kan man jo snildt spise året rundt

(og sådan kan jeg hurtig overbevise mig selv om, at det vel er det eneste rigtige, at komme i gang med pynten nu…)

11 kommentarer
  • Mor skrev:
    7. november 2007 kl. 22:57

    Wauv! siger jeg bare, efter at have været til inspirationsaften i Kristense. Der var sket meget siden i lørdags, ikke en masse nye ting, men alt det dekorative ind imellem, i Kristenses smagfulde stil, jeg sugede til mig af indtryk,og så det at sidde i hendes køkken og drikke kaffe…Du må høre nærmere, når vi snakkes ved. Mor

  • et cetera skrev:
    7. november 2007 kl. 23:00

    Valdemarsro – du har givet startskuddet – og jeg vil tillade mig selv at følge trop lige om lidt – stille og roligt .. . der er visse ting som egentlig ikke er så juleagtige – men mere årstidsrelaterede, så det kan vist godt “forsvares” – at vi starter – netop langsomt og stilfærdigt :-)

  • Valdemarsro.dk skrev:
    7. november 2007 kl. 23:05

    Mor, åhh det lyder så hyggeligt. Jeg er glad for at du tog afsted og havde en rigtig dejlig oplevelse. Så er julen vist startet, hva ;-)

    Et cetera, he he… jeg ved du heller ikke kan vente meget længere ;-) -og hvor bliver det hyggeligt at følge med i hinandens julerier.

  • maggie skrev:
    8. november 2007 kl. 01:31

    1. dec – det blir startskuddet – tror jeg ;-) – det er jo svært, når der jules allevegne

  • bruunp skrev:
    8. november 2007 kl. 04:20

    En lille hilsen fra Staterne, vi hygger også herovre. Men det med at starte julen allerede kan jeg ikke helt være med på, herovre er der jul allevegne juletræer og julemænd. Er glad for at jeg snart skal hjem til lille Danmark hvor jeg kan slippe for så meget juleri. Jeg elsker julen, bare ikke i starten af november. Men det skal da ikke undre mig om der sniger sig noget amerikans julepunt med hjem i kufferten…
    Savner jer, fik du min telefonbesked?
    Krammer fra De omrejsende.

  • bruunp skrev:
    8. november 2007 kl. 04:21

    Jeg kan da slet ikke stave, kan jeg se. Forbarm dig over mig c”,)

  • 8. november 2007 kl. 07:07

    Maggie,
    kan sagtens forstå du venter… Tror bare ikke jeg kan ;-)

    BruunP,
    Hvor hyggeligt med en hilsen fra jer. Mon du kan vente med juleriet??? Det skal da næsten kun være fordi du oplever så vildt meget andet lige nu :-D
    Stort kram til jer!
    PS. du slipper ikke for juleriet her i DK

  • Catarina skrev:
    8. november 2007 kl. 07:26

    Ja jeg tror nok også jeg vil få “handlet” lidt in i den kommende weekend :-P

  • Gitte skrev:
    8. november 2007 kl. 09:48

    Nu blir jeg godt nok misundelig på din mor!! Men dejligt at høre det var en god oplevelse for hende :-)
    Jeg skal på sykursus i weekenden, og det kunne godt være småting som kræmmerhuse og små hjerter osv. Ikke de store udskejelser med sting i håndleddet, men lidt må jeg kunne ;-)

  • Mor skrev:
    8. november 2007 kl. 20:16

    I Kri-stense købte jeg en tallerkenrække. I ægte gammel udgave og malet hvid. Og til juleriet( noget tyder på, at det er lige om hjørnet…:-))der købte jeg 3 store glaskugler, gennemsigtige sorte, med fine bladmotiver. Ikke mere julet, end at de snart kommer i loftet.

  • 8. november 2007 kl. 21:05

    Catarina,
    Det er også rart at være i god tid ;-)

    Gitte,
    Det lyder hyggeligt, og jeg er sikker på du kommer til at sy nogle rigtig fine juleting :-)

    Mor,
    Så fik du din tallerkenrække, det bliver pænt med den over bordet :-)
    De lyder flotte de julekugler, dem kan du sagtens hænge op nu ;-)

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.