Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/summer-breeze-cocktail/ Cocktails Drikkevarer, Nytår

Summer Breeze cocktail

Summer Breeze er en super læskende og frugtrig sommer cocktail – med en lækker smag af frisk, syrlig og let bitter grapefrugt, sødmefyldt ananas og frisk mynte.

En perfekt kombination af smag og friskhed. Som en lækker frugt lemonade og så lige lidt gin til at gøre den cocktail lækker – men den smager nu altså også dejligt uden alkohol, eller med både rom og/eller vodka, hvis man er mere til det.

Pres grapefrugten og juice ananasfrugten selv, hvis muligt. Luksusbarometeret ryger lidt en ekstra hak op med frisktpresset frugtsaft og det smager ualmindelig lækkert.

PT5MPT5M1

Summer Breeze

Tid i alt5 min.
Arbejdstid5 min.
Antal1 pers.
Ingredienser
  • 4 cl gin
  • 1 rød grapefrugt, 1 dl friskpresset saft herfra
  • 1 dl ananasjuice, evt. friskpresset i en juicer
  • 1 håndfuld frisk mynte, blade
  • danskvand, til at toppe med
  • isterninger, rigeligt
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Kom myntebladene og gin i et glas og brug en muddler til at støde mynten, så den afgiver smag og saft. Alternativt, så stød mynten groft i en morter eller hak den groft på et skærebræt

Kom ananasjuice og grapefrugtjuice i glasset, rør grundigt og kom derefter masser isterninger i og tilsidst en smule danskvand.

Nydes iskold