Festmad

Gæster til en hyggelig middag med gode festlige retter, dejlig vin og gode snakke til langt ud på aftenen – det er rart og hyggeligt.
Jeg kan personligt sagtens finde på at invitere gæster til en super lækker (og nem) Spaghetti Bolognese, med godt hjemmebagt brød, en god salat og måske oven i købet en tiramisu til dessert. Festmad behøver i mine øjne ikke at være specielt omstændig eller tidskrævende, men det skal gerne være lækkert, forkælende og lidt ud over det sædvanlige.
Her på siden finder du de retter, som kommer på bordet herhjemme, når det skal være lidt ekstra lækkert og når vi har inviteret gæster til en god weekend-middag.