Is

Hjemmelavet is har vundet en særlig plads i mit hjerte over de seneste år!
Det er så sjovt at eksperimentere med anderledes smagsvarianter og nye kombinationer, både når det gælder ispinde, rørt is på ismaskine, sorbet og lækre cremede flødeis. Udvalget bliver lige pludselig forfriskende anderledes end hvad man kan købe af is.
Når jeg selv laver is, kan jeg nemlig kombinere mango eller appelsin og kardemomme. Jeg kan lave lækre sorbet is med rabarber og brombærflødeis med lakrids.
Mulighederne for opskrifter med hjemmelavet is er jo nærmest uendelig og jeg glæder mig allerede til den kommende issæson, hvor der løbende vil komme nye dejlige is opskrifter her til siden.